Formålet med forsøget er at finde ud af hvilke omstændigheder der er nødvendige for at kunne lave fotosyntese og respiration.
Teori
Fotosyntesen ved vi er den proces, hvor lysenergi fra solen indfanges og omdannes til en energiform der kan udnyttes af levende organismer. Processen udføres af grønne planter, alger og nogle få bakterier. I selve fotosynteseprocessen omdannes kuldioxid og vand til sukkerstof og ilt. Processen drives som før nævnt af lysenergi fra solen. Den omdannes til kemisk energi og indbygges sammen med kulstof i sukkerstoffet glukose. Ilten udskilles nærmest som et affaldsstof, dog er det meget vigtigt for respirationen. Fotosyntesen ser således ud:
Respiration ved vi er den proces, hvor produktet af fotosyntesen bruges til at frigøre energien, sådan så planterne kan bruge det, altså til ATP. Respiration udskiller CO2 som en slags affaldsstof.
Respirationen ser således ud:
Bromthymolblåt (BTB) er en pH-indikator. Det er et farvestof der kan give oplysninger om en opløsnings surhedsgrad (pH). I en sur væske vil BTB være gul og i en basisk væske vil BTB være blå. BTBs normale farve er blå.
Udvidelse:
For ca. 3,5 milliarder år siden begyndte de første levende organismer(prokaryoterne) at lave anaerob respiration, men efter godt 1 milliard år var mængden af svovl begrænset, og dermed udviklede nogle mutationer evnen til at bruge vand i stedet for svovlbrinte til deres fotosyntese. De kunne derfor lave det vi kender som en almindelig fotosyntese. Det var en meget epokegørende begivenhed for jorden.
Det er gratis at oprette en konto