Blasfemiparagraffen og demokrati: partiers holdningsændring

I Venstre har der i både folketingsgruppen og på ministerholdet været delte meninger om blasfemiparagraffen.

Flere fortalere for en afskaffelse har – på usædvanlig vis – gerne sagt højt, at de var uenige i partiets officielle linje. Imens har politikere fra både Liberal Alliance og Konservative øget presset på regeringskammeraterne ved lige så åbent at sige, at de forventede, at paragraffen ville ryge. Efter et gruppemøde i denne uge bekendtgjorde politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen, at et samlet Venstre havde skiftet holdning.

Straffelovens paragraf 140 kaldtes populært blasfemiparagraffen. Paragraffen forbød at spotte eller håne anerkendte religioner – det kaldes blasfemi. Det vil altså sige, at det var strafbart fx at afbrænde Biblen eller Koranen offentligt. Ifølge loven kunne blasfemi straffes med op til fire måneders fængsel. Paragraffen blev kun brugt fire gange i perioden fra 1930 til 2017, hvor et klart flertal i Folketinget stemte for at afskaffe paragraffen. Kun Socialdemokratiet stemte imod.

Redegør for forskellen på direkte og repræsentativt demokrati.

Direkte Demokrati: Får alle medlemmer lov til at stemme om en beslutning. Det har den fordel, at folket har en direkte indflydelse på beslutningen. Her i Danmark bruger vi direkte demokrati til folkeafstemninger. Denne form for stemninger bruges meget sjældent i Danmark, da vi kun har haft 15 folkeafstemninger siden 2 verdenskrig.