Indsats mod bander famler i blinde

16. marts 2009 00:00 Over tre milliarder kroner skal holde unge fra bander og kriminalitet. Men i virkeligheden aner ingen, om hovedparten af tiltagene virker

Støtteundervisning i skolen, mentor-ordninger og jobtræning.Det er blot nogle af de ting, som landets kommuner tyr til, når Peter og Ali skal holdes væk fra en dyster fremtid på den kriminelle løbebane og ude af hårdkogte bander.Men den forebyggende indsats, som kommunerne alene bruger 3,3 milliarder kroner på i år, famler i blinde. For vi ved alt for lidt om, hvad der med sikkerhed virker og ikke virker.Mangler studierSådan lyder konklusionen fra en række forskere og eksperter på det sociale område.– Vi har stort set ingen evidens i hverken dansk eller international forskning for, hvad der virker i forhold til at holde unge ude af bander. Der er simpelthen ikke tilstrækkeligt med studier. Heller ikke, når det gælder kriminalitetsforebyggelse generelt, har vi tilstrækkeligt med evidens, siger Frederik Sigurd, projektkoordinator i SFI Campbell, som netop samler forskningsresultater for at dokumentere, hvad der virker og ikke virker.Michael Søgaard Larsen, som er lektor ved Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet, er enig.– Vi ved ganske enkelt alt for lidt solidt på det her felt. Og derfor er grundlaget for de ting, vi så sætter i værk, ikke særlig fyldestgørende, siger han.Forskellig indsatsKonsekvensen er, at kommunernes indsats bliver meget forskellig. Det påpeger Morten Ejrnæs, lektor i teorier om sociale problemer ved Aalborg Universitet. Han har for eksempel påvist, at mens nogle kommuner i perioden 2002-2006 brugte omkring 60 procent af deres samlede budget for udsatte børn på forebyggende tiltag, så brugte andre kommuner blot omkring 10 procent på forebyggelse.– Det er et udtryk for, at man famler noget i blinde. Når man ikke ved nok om, hvad der virker i forhold til hvilke problemer og hvilke grupper, så bliver det ad hoc-løsninger i stort omfang. Og så bliver indsatsen meget afhængig af, hvad man lige har fået af idéer, og hvilke tilgange man har til det i den enkelte kommune. Så det ville være rigtig godt, hvis der kom noget mere dokumentation på det her felt, mener Morten Ejrnæs.Bedre til at målretteI Århus Kommune er Steffen Nielsen, som er fagkonsulent på ungeområdet, enig i, at der mangler viden om metoderne, men han afviser, at der arbejdes i blinde.– For 10 år siden spyttede vi i hvert fald her i Århus det ene projekt ud efter det andet. I dag er vi bedre til at målrette det. Vi har i dag en masse evidens for, hvilke faktorer der har betydning for, om unge bliver kriminelle. Så vi ved godt, hvilke områder vi skal sætte ind på – for eksempel i forhold til deres muligheder for at klare sig i skolen og få en uddannelse. Problemet dukker op i forhold til hvilken metode, vi skal vælge. Der baserer vi os på den viden, vi kan få. Men vi kan da lynhurtigt blive enige om, at den viden er mangelfuld, siger han.Velfærdsminister Karen Jespersen (V) kalder manglen på dokumentation for "det nok mest grundlæggende problem, vi står over for på det sociale område i dag."– Vi har måske verdens største velfærdsstat, og alligevel har vi på nogle områder store problemer. Det er ikke, fordi der ikke bliver brugt penge. Og det er heller ikke fordi, der mangler engagement. Men måske er det, fordi vi ikke gør det rigtige. Så den her viden er fuldstændig afgørende. Ellers bliver vi ved med at famle i blinde, siger hun og påpeger, at flere ting er sat i gang. Blandt andet er der oprettet en særlig enhed under SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – som skal arbejde på at fremskaffe den manglende dokumentation.