Vandet i naturen er aldrig i ro; det bevæger sig i et uendeligt kredsløb. Fra overfladen af havet, søer og vandløb sker der fordampning. Planterne optager vand fra jorden, og fra deres blade sker der også fordampning. Vanddamp kan vi normalt ikke se, men når den stiger til vejrs og kommer op i kolde luftlag, bliver den synlig som skyer. I skyerne forener de mikroskopiske små vandpartikler sig efterhånden til dråber eller iskrystaller. Når de er blevet tilpas store, falder de på grund af vægten ned mod jorden som regn og sne
Vand er altid i bevægelse det bevæger sig i et evigt kredsløb og mængden af vand er stort set uforandret, altså vi bruger ikke vandet hvis man kan sige det sådan vi låner det og så afgiver vi det igen til kredsløbet. Vandet fordamper fra have søer vandløb og jordoverfladen. Planter dyr og mennesker afgiver vand som fordamper, Dampen stiger så op i atmosfæren, hvor den forsætter til skyerne og så efter den har været der falder den ned på jorden som nedbør og det bliver ved med at gå igen og igen. Når vandet så rammer jorden fordamper det eller siver ned i jorden ved kraftige regnskyl kan jorden ikke optage alt vandet og så ryger vandet så ud i søer eller noget lignede, og det meste af det vand der siver ned i jorden bliver så optaget af planterne.
Det er gratis at oprette en konto