Jeg blev ved med at gå og gå, som et genfærd i natten. Jeg tænkte kun på Miriam og intet andet. Jeg gik slaskende hen til den nærmeste bar, bestilte en flakse whiskey og satte mig ved et bord, henne ved vinduet. Jeg ville drikke mine sorger væk, det syntes jeg var bedre end at tage en bane coke eller et sprøjt heroin. Selvom Miriam var død nu, ville jeg stadig holde hvad jeg lovede, med aldrig at tage stoffer igen. Da jeg fyldte det 3. glas op, kom Lillepigen lige pludselig og satte sig ved mig. ”Hva’ laver du dog her helt mutters alene?” Jeg svarede ikke, jeg kiggede bare ud af vinduet. Jeg overvejede kraftigt, at skride hjem til Carlo og gøre hans liv færdigt, men hver gang jeg fik tanken, tøvede jeg. ”Er du kommet over det med Miriam?” spurgte hun. Tankerne fløj gennem mit hovede. Billeder af Carlo på vej hjem til Miriam. Billeder af Miriams livløse krop ligge på gulvet i hendes stue. Jeg gik amok. Jeg kylede whiskeyflasken ind i væggen så den sprængte i flere hundrede stykker. Der var whiskey ud over det hele. Ingen i baren turde gør mig noget, de vidste jeg var langt ude. Det kunne de se. Jeg tog mobilen op af lommen og skrev til Brune:
Det er gratis at oprette en konto