Navn: Sofia Ørum. Elev nummer: 23. Skole: Assensskolen. Dato: 03-11-08 Fag: Skriftlig fremstilling. Elevens underskrift: ___________
Kufferten på loftet
Det er på den tid, jeg finder kufferten. Jeg har vovet mig op på loftet. En lang eftermiddags lyskegler står med støv i strålerne og tørrer rummet ud under tagspær og tegl. Selv om jeg godt kan se, tænder jeg et stearinlys. Først roder jeg længe i kasserne med julepynt. I et par frygtelige minutter oplever jeg, hvorledes al magien går af glimmer og engle, som de ligger dér, stuvet af vejen og pakket ned med fehår, der er grånet til ukendelighed i løbet af en sommer. Luften er, så man kommer til at hoste af den. Der er stillestående varmt i lyset og udenfor, på den skarpe adskillelse ud i mørket, røber det en koldt ned ad ryggen. Ovre i hjørnet, under lutter neddrysset kalk, ligger en bunke blade. Jeg gider ikke se dem; det er voksenbilleder. Men da jeg begynder at rode, kommer en skrammet læderhud til syne. Læderet er krakeleret til noget, der minder om drageskæl. Jeg er fyr og flamme. Fingrene ryster, da jeg griber om den næsten rustne hængelås og den går op af sig selv. Det er en af den slags gamle kufferter, der er spændt højt op på en ramme af træ. Den ligner helt bestemt en skattekiste. Låsen miaver som en sort kat og det knager i skroget, da jeg med opbydelse af alle mine kræfter får lagt låget tilbage. Til min store forbløffelse, ligger der kun et sammenkrøllet papir, et skår, der formentlig udgør halvdelen af det oprindelige spejl, og noget beskidt, laset tøj, der henleder mine tanker på den afrikanske kultur. Det ligner ærlig talt noget, katten har slæbt med hjem. Jeg beslutter at starte med, at folde papiret ud. Her er meget støvet og samtidig mørkt, så jeg finder en gammel lommelygte frem. Jeg støver papiret af endnu en gang, men det, der står, er meget utydeligt og udtværet. Jeg får helt sommerfugle i maven, det er så spændende. Jeg begynder, at kradse et brunt mærke af, der sidder som et tyndt lag ud over den krøllede seddel. Nogle bogstaver og ord begynder at kunne skimtes, og nu er det så tydeligt, at man i hvert fald kan forstå sammenhængen. Kære Noah. Når du finder det her, skal du vide, at vi kun har gjort disse ting, fordi vi elsker dig, og ønsker at du er omgivet af mennesker, der vil give dig kærlighed og omsorg. De oplysninger, du snart vil få, vil blive en kæmpe overraskelse for dig. Måske vil du blive glad, måske vil du føle dig snydt, såret og være vred. Vi regner med, at når du er stor nok til at rode på loftet, selvom du godt ved, at du ikke må, så er du også stor nok til at få sandheden af vide, og du skal heller ikke leve på en løgn længere. Du har altid fået af vide, at din far rejste til Afrika, og siden har ingen hørt fra ham. Det med at han rejste til Afrika er sandt. Din far var og er i dag også psykisk ustabil, så derfor har vi aldrig fortalt ham, at han fik
Det er gratis at oprette en konto