Udviklingsteori: Freud, Erikson og Meads rolletagning

I denne opgave er fem ”arbejdsopgaver/spørgsmål” stillet. Jeg vil derfor først og fremmest (som det også fremgår under arbejdsspørgsmålene) komme med min forklaring på såkaldte teorier fra Freuds, Erikson og ikke mindst fra Meads teori mht. rolletagning. Herefter mine bud på problemstillingerne i hver af de otte faser i Eriksons teori. Og til sidst komme med en beskrivelse af forskellen på ”I” og ”Me.”

Forklaring på Freuds udviklingsteori

Sigmund Freud er grundlæggeren af psykoanalysen. Freud så den seksuelle prolematik som det centrale i menneskets sjæleliv. Freud hævdede at den vigtigste faktor i en persons udvikling, var seksualitetens udvikling gennem forskellige stadier, eller faser.

Freud skelner personligheden i det, jeg og over-jeg, hvor det’et domineres af den ubevidste side af mennesket, altså af drifterne, jeg’et styres af det bevidste og fornuftige og over-jeg’et styres af menneskets normer og idealer

Den første fase hedder den orale fase, da munden er det centrale organ i barnets oplevelsesverden. Denne fase er spædbarnsperioden (0 – 1 år). Det afgørende her er, udviklingen af tæt tilknytning til moderen, og samtidig dels en begyndende adskillelse fra hende, hvilket er vigitgt for barnets jeg-dannelse. Men denne dannelse bliver forstyrret hvis seperationen bliver forceret eller hæmmet.

Spædbarnets adfærd er styret af drifterne, altså af det’et. Men i form af kropsselvet og lyst-jeg’et er der et begyndende jeg.