Agnes går i 7. A, på Tæring skole. Første dag efter sommerferien, sad klassen og snakkede lidt med læreren. Læreren siger: Der ville ikke være noget, der hed ferie, hvis ikke der var noget, der hed skole. Klassen lo, men pludselig rejste drengen Pierre Anthon sig op: Der er intet, der betyder noget, så det er ikke værd at gøre noget, det har jeg lige fundet ud af. Han pakkede sine ting og gik ud af klassen. Og fra den dag begyndte mareridtet.
Pierre Anthon sad oppe i et blommetræ og kastede blommer efter dem i 7. A, og hver gang han kastede en blomme, var der et nyt budskab om ingen ting, og han kom ikke tilbage til skolen. Han ville bevise, alle og enhver der kom forbi, at intet betød noget. Agnes og de andre fra 7. A, var godt og grundig træt af Pierre Anthon. Så de ville bevise at der er noget i verden der betyder noget. De aftalte at lave en dynge af betydning. De fandt et gammelt savværk at have dyngen i. Hele 7. A var med, undtagen Pierre Anthon selvfølgelig. Hver person skulle have en ting med som betød rigtig meget. Men det er svært, at give slip, på noget man elsker. Så de begyndte, at kræve ting op af hinanden. Der var masser af gråd, og sure miner. Men trods det, blev de alle glade for dyngen af betydning. De var tit ude savværket, enten for at få flere ting på dyngen, eller bare for at kigge og snakke om den.
Det er gratis at oprette en konto