Scarification brugte man i mange forskellige situationer og i vidt forskellige kulturer. Man har blandt andet brugt det som en overgangsrite i ungdomsårene, eller ved at bære arret, beskriver man sin tid med sorg eller velfærd. Australiere og Sepik River stammer i Ny Guinea brugte blandt andet Scarification. Før i tiden brændte man huden, det kaldte man for ”branding”. Ligesom man mærkede dyr med cifre, brændte man slaver og kriminelle. På de kriminelle brændte man ofte deres kriminalitet på huden så alle kunne se det. Nogle steder i Afrika bliver små børn under 1 år udsat for Scarification, fordi man mener at de beskyttes mod ånder og giver et godt helbred. Indtil 1870erne, anvendende man MOKO tatoveringer i Mäori i New Zealand. Det man gjorde var at gnide en form for blæk ind i skaret. Mäori folket mente at man ville gøre kroppen fuldstændig med disse indgreb. Man mener faktisk at man er nøgen uden disse symboler. MOKO bruges også som en signatur for mange folk, og den er forskellig for person til person. Høvdinge fra Mäori bruger fx deres mønster fra MOKO tatoveringen som signatur til deres underskrift med europæerne. MOKO tatoveringen bruges også som en tavle, hvor en forfædres mønster og historie er på. I mange kulturer får man modenhed og vilje til at bære børn ved at få Scarificationen. Scarification er ret almindelig i Vest Afrika og Ny Guinea, såvel som Congo og sydlige Sudan.
Det er gratis at oprette en konto