I et velfærdsamfund som Danmark går debatten ofte på noget som ulighed. Når man hører ordet ulighed, forbinder man det jo umiddelbart med noget dårligt, men højreorienterede mener at uligheden er en god ting. Det gode ved uligheden forekommer af en retfærdig proces, hvor der ikke er nogle som har fået det ringere, men derimod at alle får det bedre mener Joachim B. Olesen. Derfor har vi fået til opgave at redegøre på baggrund af teksten ”Ulighedens mange ansigter” for Pierre Bourdieus teori om ulighed. Hvorefter jeg vil diskutere om uligheden er noget mindskes eller vi opretholder ulighed indenfor uddannelsessystemet i Danmark.
Pierre Bourdieu er en konfliktteoretiker, som med hans sociologiske forklaring på social ulighed og hvordan ulighed reproduceres i samfundet er blevet til en af vor tids største teoretiker. Bourdieus tanker synes at være præget af Marx’ tanker om klassekonflikten i det kapitalistiske samfund, i og med at der i dagens samfund er grupper der dominerer og grupper der domineres. Dette forhold opretholdes og reproduceres i gennem den kapitalistiske samfunds struktur. Bourdieu har dog en mere multidimensionel opfattelse af disse strukturere og hvordan de opretholdes i det senmoderne samfund. Et centralt begreb indenfor Bourdieus forklaring på ulighed er Kapital, som til dels tager grundlag i Webers teori som kigger på opdelingen af samfundets klasser ud fra tre kategorier (klasse, stænder, parti). Bourdieus benytter nemlig denne deling blot med en faktor mere til at fokusere på den økonomiske, kulturelle, sociale og symbolske faktor. Disse faktorer er med til at inddele grupper i et hierarkisk system, hvor nogle grupper er i toppen og andre i bunden, hvor toppen er dem med indflydelse, prestige og som er økonomisk godt stillet samt kan dominere andre grupper. I bunden af hierarkiet finder man de grupper uden økonomisk velstand, indflydelse eller prestige egentlig bare en gruppe som domineres. Bourdieus centrale begreber i forklaringen på social ulighed opstår og reproduceres i samfundet omhandler: Kapital, Habitus, Praksis, Felt og Symbolsk vold. Ved begrebet kapital kigger Bourdieus på fire forskellige kapitalformer den: økonomiske, kulturelle, sociale og symbolske. Inden for den økonomiske kapital, ser man specielt på de ressourcer og egenskaber en person har tilgængelige og hvor gode personer er til at gemme og senere benytte disse ressourcer til fordel i sociale sammenhænge, som den person indgår i. Ifølge Bourdieus vil en persons evne til at optjene mere økonomisk stabilitet for derefter at kunne benytte denne kapital give mulighed for at opnå magt og visse privilegier i samfundet. Hvor Marx specielt arbejdede med ideen omkring at grunden til ulighed omhandlede den økonomiske kapital, mener Bourdieus at det ikke kun er den økonomiske faktor der spiller ind i personens livssituation, men også om personen har sociale kontakter og relationer samt har en viden om samfundet og dets historie samt mener han ved at have bestemte kapitaler kan man øge en anden type kapital. Den sociale kapital kigger på individets sociale relationer. Disse slægts, venne og sociale relationer er ifølge Bourdieus en vigtigt egenskab at have da det i flere tilfælde vil give en fordel i livet. Ved at have et stort socialt netværk vil man igennem blot at kende folk have flere muligheder i livet for at forbedre ens livskvalitet. Individerne i det pågældende netværk har nemlig også et netværk af folk og dermed kan der skabes nye muligheder eller forbindelser. Den kulturelle kapital omhandler individets uddannelsesmæssige færdigheder og kompetencer. Den kulturelle kapital kigger altså på den kulturelle viden om normer og værdier og mængden af dannelse, som er nødvendigt for at kunne begå sig i det pågældende samfund. Hertil vil den manglende kulturelle kapital forringe muligheden for social mobilitet og der sker en ulighed mellem kulturelt privilegerede og dem uden kapitalen. Den symbolske kapital er en blanding af de forrige tre kapitaler, som går på at man ved at have en af de ovennævnte kapitaler vil kunne øge sin symbolske kapital. Den symbolske kapital omhandler et individs status i det pågældende selskab. Disse kapitaler er med til at inddele samfundet i tre sociale klasser ud fra hvor meget eller lidt de har af de tidligere nævnte kapitaler. Her ses tydeligt et skel i opdeling af samfundet da underklassen generelt har mangel på kapitaler, mens middeklassen er opdelt i to former hvor den ene halvdel, har mangel på økonomisk kapital og den anden halvdel mangel på kulturel. Bourdieus har inddelt samfundet efter denne model fordi han mener samfundet er struktureret efter to forskelle. Den første omhandler den samlede mængde af kapital man har og den anden er forskellen mellem at besidde den økonomiske kapital kontra den kulturelle. Et vigtigt begreb i Bourdieus forklaring på ulighed er Habitus, som omhandler den bevidste eller ubevidste påvirkning som man var barnsben har fået ”indkodet”. Habitus er altså et begreb for individets handlinger i hverdagen, ens vaner, holdninger og den måde vi agere socialt og i samfundet. Hvordan vi agere i situationer skyldes erfaringer, kapitalerne og de påvirkninger man har fået igennem livet – vi handler altså på bestemte måder fordi det er ”indkodet” i vores Habitus. Habitus er dog ikke altid en egen unik ting, da der kan være flere fællestræk mellem mennesker inden for samme klasse. Mennesker med samme mængde kulturel og økonomisk Kapital vil i flere tilfælde have ens kendetegn og smag samt vil der være en enighed omkring normer og værdier. Forbrugsmønstrene indenfor klasserne er så med til at samle og adskille dem fra hinanden. Habitus er heller ikke bare en ting man lige for ændret på da man igennem sit liv for kapital, erfaringer. Derfor vil individer ofte vælge situationer hvor de føler sig tryg og kender forventningerne. De trygge rammer kommer så til udtryk i klassefordelingen for man igen kan se sig selv og agere så lidt ligesom dem fordi det er trygt. Habitus er dog ikke umulig at ændre på, da påvirkningerne udefra har stor indflydelse så hvis man får et nyt netværk vil man have en større mulighed for at ændre sin habitus. Dette er meget vigtigt indenfor Bourdieus tanker om social ulighed, da det går i mod Marx’s tanker, omkring at det skulle være deterministisk hvordan vi ender ud som personer. forklaringen på Habitus benytter Bourdieus begrebet praksis, som er den daglige rutine et individ har f.eks. stå op, spise morgenmad, tage tøj på, gå på arbejde. Disse rutiner er altså den individets habitus i praksis. Inden for Habitus i praksis kommer smag også i spil som en faktor i uligheden, da de forskellige klasser ”kæmper” om magten, status og indflydelse i samfundet da han mener at den økonomiske kapital ikke er den eneste faktor for succes. Felt er også et centralt emne i Bourdieus teori – felt omhandler forskellige områder inden for samfundet f.eks. uddannelsesfelt, sundhedsfelt og flere. Kapital spiller igen en rolle da hvis man gerne vil kigge på hvorfor magtforholdet er ulige i fordelt i samfundet, skal man kigge på de individernes mængde af den påkrævede kapital inden for det felt. Da individerne med massere af kapital vil klare sig bedre og opnå mere indflydelse. Dertil vil de med få ressourcer eller kapital blive domineret og Bourdieus mener derfor at for at ændre uligheden burde man hjælpe dem med at opbygge disse kapitaler. Det fjerde og sidste centrale begreb inden for Bourdieus teori forekommer i symbolsk vold. Symbolsk vold omhandler at den dominerende gruppe opstiller nogle regler og logik omkring hvad der er rigtigt inden for diverse felter. Disse regler opfattes af dem med lav kapital som selvindlysende og naturlige, men ifølge Bourdieus er det et tegn på magt. Der er altså en masse faktorer som spiller ind i Bourdieus teori omkring ulighed.
Det er gratis at oprette en konto