Kalle sad på sin sædvanlige plads, på en bænk i parken. Der sad han stort set hver eneste dag. Det havde han gjort i lang tid nu, men han havde heller ikke haft så meget at fortage sig, siden han var blevet pensioneret. Han sad altid og kiggede, på alle de mennesker der gik forbi ham.
Der kom tre små drenge løbende, de løb hen imod en anden lille dreng, der stod og skulle til at sætte sin fjernstyrede båd i vandet. Han var en lille prop, med sort, krøllet hår. Kalle kom til at tænke på sig selv, dengang han var i den alder. Han havde også været en lille prop med sort, krøllet hår. Han var blevet mobbet da han var lille, fordi han havde krøller, han var blevet kaldt alt muligt ondt. Men da han så voksede op, var han blevet høj, flot og muskuløs, han havde været balletdanser.
De tre andre drenge skubbede til den lille dreng med båden, så han tabte den, og så tog de båden og løb deres vej igen, da de løb forbi Kalle tog han sin stok ud foran det ene ben på drengen der havde båden, så han faldt, og Kalle tog båden fra ham, og gav den tilbage til den lille dreng der ejede båden. De tre drenge der havde taget båden var løbet igen, de var blevet skræmt af den gamle mand. Kalle kiggede på båden, der stod ”44” på siden af den. Kalle fortalte den lille dreng, at han selv havde haft sådan en båd som dreng, han havde altid ønsket at få en rigtig båd, men det havde han ikke haft råd til, og han kunne ikke sejle. Den lille dreng ønskede sig også selv en stor båd, som han kunne sejle meget langt i. Hans far havde en stor båd. Kalle synes virkelig at den lille dreng mindede om am selv. Men så kaldte den lille drengs forældre på ham, så den lille dreng løb hen til dem, og vendte sig om og vinkede til Kalle.
Det er gratis at oprette en konto