Nogle gange når jeg er trist og har glemt glæden, spørger jeg mig selv, hvad den egentligt er og består i? Man kan vel sige, at glæde er at glæde sig, at det er den følelse, man har, når der sker noget godt og når tingene fungere for en. Glæde er at være glad. Men er den største glæde ikke at glæde andre? For så er glæden måske ikke at være glad men at se andre være det. Man kunne også spørge om glæde og lykke er det samme? Er lykken at være glad og er glæden at være lykkelig? Glæden er måske den følelse der kommer lige før lykke, for når man er lykkelig, må man da også være glad, selvom man ikke behøver at være lykkelig for at være glad.
Men når vi nu siger, at glæden ikke er det samme som lykken, hvad er glæden så? Er humor glæde? Er glæde, når man griner og har det sjovt? Man kan da grine uden at være glad, eller være glad uden at grine, som når man er sammen med vennerne og er trist, men man alligevel grine bare for at gøre de andre glade, for ikke at ødelægge deres gode humør. Eller omvendt, når der sker noget godt, som ikke får en til at grine, men alligevel varmer langt ind i hjertet. Måske er humor en hjælper til glæden, som skal gøre den større og mane den frem, når der ikke er egentligt belæg for den.
Det er gratis at oprette en konto