De hårde talemåder burde få en ende før eller siden, spørgsmålet er bare, om fremtiden i sig selv kan ændre på det, eller om den individuelle skal tage stilling til det?
____________________
Jeg forstår godt, hvis drenge flipper, hvis man siger ”gå hjem og kneb din mor”. Når jeg hører det udtryk bliver jeg selv lidt såret, også selvom jeg er en pige og at det slet ikke er sagt til mig. Der er bare noget stødende over det, fordi at man jo holder af sin mor, og gerne vil beskytte hende, så skal der jo ikke komme et eller andet menneske hen til mig, og sige at jeg skal gøre det. For det er da både et absurd billede at have i tankerne, og en yderst grim ting, hvis det skulle realiseres.
”Fuck ud af mit ansigt.” siger en pige ved navn Camilla til sin veninde, hvis hun bliver sur på hende. Jeg synes, at det er en meget hård vending at bruge i hverdags snakken, også selvom sætningen måske ikke er ment så barsk, som den egentligt er i sig selv.
Hvis jeg bliver sur på mine veninder, hvad jeg heldigvis næsten aldrig gør, ville jeg nok have valgt en mindre hård sætning. Det ville jeg nok have gjort på grund af min tro. Synes nemlig at det lyder grimt, ikke bare ordet fuck, men også ordene ”for satan” og ”for fanden” osv. ! Kan ikke lide at bruge min største fjendes navn, som et hverdags-ord. Og forstår ærlig talt heller ikke, hvorfor så mange overhovedet bruger de ord, skulle kun være for at overbevise sine kammerater om, at man VIRKELIG mener hvad man siger, fordi de ord netop er så kraftfulde. Faktisk er det jo slet ikke nødvendigt, selvom man måske føler det, for en rigtig ven tvivler jo ikke, vel? I så fald kunne man da i det mindste formulere sig på en anden måde, hvis sætningen godt kunne lyde for urealistisk.
Det er gratis at oprette en konto