Der er ikke længere tvivl om, at den menneskeskabte drivhuseffekt påvirker den globale opvarmning, og samtidig fortsætter nedbrydningen af ozonlaget i nord og syd. I Danmark og Europa falder luftforureningen med svovl og kvælstof fortsat.
Drivhuseffekten kan ikke medføre højere temperaturer, men også vandstandsstigninger og ekstreme vejrfænomener. Danmark har planlagt, hvordan udslippene af de seks drivhusgasser skal begrænses frem mod 2012.
Drivhusgas CO2 er steget stærkt i atmosfæren gennem de sidste 150 år. Det skyldes meget stigningen i afbrænding af kul, olie og gas. Hvis verdenssamfundet ikke mindsker forbruget af fossile brændsler, vil de nuværende koncentrationer af drivhusgasser i atmosfæren blive fordoblet eller tredoblet i løbet af de næste 100 år. Konsekvensen kan ikke kun blive temperaturstigninger på mellem 1,5 og seks grader frem mod år 2100, men også pludselige og uforudsigelige klimaændringer. Farerne er mange. Iskapperne på Grønland og Antarktis kan smelte med vandstandsstigninger og oversvømmelser til følge. Den menneskeskabte drivhuseffekt er et af de alvorligste miljøproblemer, verden nogensinde har stået overfor. Derfor arbejder regeringen hen imod en halvering af Danmarks udslip af drivhusgasser inden år 2030.
Luftforurening fra kraftværkerne, trafikken og landbruget medfører sur regn og overgødskning af naturarealer. Problemet skyldes udslip af svovl og kvælstof, som omdannes til syrer i atmosfæren og falder ned som sur regn. Udslip af svovl og kvælstof betyder nok lige meget til forsuringen. Overgødskningen skyldes nedfaldet af kvælstof i form af ammoniak og kvælstofilter.
Det er gratis at oprette en konto