Frugtfarven bruges til at påvise vandets bevægelse, fordi når molekyler bliver varmet op, bevæger de sig hurtigere.
Materialeliste:
Stativ med ringformet holder
Stort bægerglas
Fyrfadslys
Pipette
Frugtfarve ( I dette tilfælde grøn)
Metode:
Bægerglasset fyldes med 2/3 vand og anbringes på den ringformede holder på stativet.
Så tændes et fyrfadslys og anbringes under bægerglasset.
Det er vigtigt, at der ikke er for meget luftbevægelse/vind omkring lyset.
Efter lidt tid puttes der meget forsigtigt lidt grøn frugtfarve i vandet på bunden af bægerglasset v.h.a pipetten.
Den grønne frugtfarve anbringes lige over fyrfadslysets flamme.
Resultater:
Efter den grønne frugtfarve er blevet anbragt over lyset, søger væsken mod bundens midte, som er varmest, hvorefter den flyder op ad mod overfladen.
Diskussion:
Ved konvektion forstås den proces, hvorved varmt og let materiale stiger opad, og bliver erstattet af koldt materiale der synker ned ad.
Et godt eksempel på denne proces har vi vist ved vores forsøg med vandet og fyrfadslyset.
I midten af glassen vil det varme vand stige op, blive afkølet ved overfladen og synke ned langs siderne.
Der opstår det vi kalder konvektioncelle.
I jorden er kernen varmekilden, der danner en hel række konvektionceller af kappen. Denne opstigning og horisontal strømning af varmt materiale fra kappen, menes at kunne forklare, hvorfor kontinenterne bevæger sig rundt på jorden.
Det er gratis at oprette en konto