Dansk Sprognævn har efter et møde i nævnets repræsentantskab 3.10.2003 indstillet til kulturministeren at de to nuværende kommasystemer erstattes af ét kommasystem. Både kulturministeren og undervisningsministeren har efterfølgende meddelt at de hilser Sprognævnets forslag om ét kommasystem velkomment. Kommasystemet er identisk med reglerne for traditionelt grammatisk komma bortset fra en enkelt valgfrihed.
En fuldt udbygget beskrivelse af dette kommasystem offentliggøres snarest muligt i separat trykt form således at det kan træde i kraft allerede i begyndelsen af 2004. Reglerne vil da erstatte afsnittet om komma (§ 45-57) i Retskrivningsordbogen af 2001 og vil blive indføjet i den kommende udgave af ordbogen (2006).
Hovedprincipperne for den foreslåede kommatering er som følger:
Der sættes komma i opremsningerHan købte sild, ost og mælk.
Der sættes komma ved selvstændige sætningsdele (forklarende og præciserende tilføjelser)Endelig nåede vi frem, trætte og glade.Peter Nielsen, anfører for FCK, lover sejr i returkampen.Peter Nielsen, der er anfører for FCK, lover sejr i returkampen.
Der sættes komma mellem helsætninger og mellem sideordnede ledsætningerVinden peb, og tordenen rullede.At vinden peb, og at tordenen rullede, var ikke til at tage fejl af.
Der kan sættes komma foran ledsætningerJeg ved at han er klog eller Jeg ved, at han er klog.Jeg sætter mine kommaer som jeg vil eller Jeg sætter mine kommaer, som jeg vil.Kender du pigen der står i baren? eller Kender du pigen, der står i baren?
Det er gratis at oprette en konto