Cirkusprinsessen

Efter en travl tid har jeg endelig fået tid til at skrive til dig. Jeg savner dig så meget, og jeg er ked af, at vi ikke får skrevet noget oftere. Alt er anderledes her, specielt når du ikke er her. Jeg savner tiden jeg tilbragte i min onkels cirkus, men jeg vil for intet i verden undvære min elskede Louis Godefroy. Vi lever i fred og fordragelighed, og jeg har igen fået arbejde i et cirkus. Som du ved var jeg førhen i min onkels cirkus. Jeg tænker ofte tilbage. Specielt efter min lange rejse siden det sidste brev jeg sendte til dig. Det hele startede da jeg var en af hovednumrene i cirkusset. Du så selv forestillingen i København på Gyldenløves Bastion i 1860. Alt gik pragtfuldt, men alligevel lykkedes mit humør at blive bedre, mine præstationer at blive smukkere efter jeg mødte ham. Han var klovn og artist. Det kønneste, mest kære, elskelige unge menneske jeg nogensinde har mødt. Hans navn var Louis Godefroy. Vi forelskede os, og vi var så lykkelige. Han var mit lys. Min grund til at stå op om morgenen. Jeg elskede ham så dybt. Når jeg så ham smeltede jeg. Det var ikke bare pjat. Det var ægte. Hvert et glimt af ham. Hver gang han rørte mig. Hver gang han hviskede de sødeste ting i mit øre. Hans varme ånde. Sukkersøde stemme. Der hele tiden fortalte mig hvor meget han elskede mig. Vi prøvede at holde det hemmeligt, men det var for svært. Hver berøring når vi gik forbi hinanden. Hvert et blik. De andre artister lagde mærke til det. Louis og jeg håbede, at der ville gå noget tid endnu, før også min onkel fandt ud af det. Men lykken var ikke med os. Han fandt hurtigt ud af det, og han billigede det ikke. Han ville slet ikke høre tale om det. Jeg blev så bedrøvet. Mit lys var taget fra mig. Jeg så ingen grund til at være der mere, så jeg stak af. Jeg nåede dog kun til Bellevue, hvor jeg blev fanget, og bragt tilbage til cirkusset. Da jeg kom tilbage blev min elskede Louis fyret. Min onkel var bange for, at jeg ville trodse ham, og blive ved med at se Louis. Hans eneste forklaring var, at det ville ødelægge forestillingen. Han mente at det ville distrahere mig, men jeg er sikker på, at også han havde lagt mærke til mine store fremskridt. Min udstråling. Min glæde. Den glæde han nu havde taget bort fra mig. Mit liv var dødt. Jeg så ingen grund til at leve. Men det lykkedes Louis via nogle mellemmænd, at sende et brev til mig. Han skrev om, hvor meget han savnede mig, og at han ikke helmede før vi var sammen igen. Han fortalte også om, at han havde fået arbejde i Cirkus Halvorsen i Christiania.