Jeg beklager meget det sene brev, men jeg har haft noget så travlt. Som du jo nok har erfaret, har jeg levet de sidste par måneder i flugt. Jeg beklager, du ikke var inviteret til mit bryllup, men du forstår nok at det ikke kunne lade sig gøre. Jeg ved at alle går og spekulerer over, hvorfor jeg flygtede. Jeg havde aldrig haft den følelse i maven som jeg havde da jeg mødte Louis. En klovn er han jo, så han kunne få mig til at grine noget så meget. I alle de år jeg har været artist, er jeg blevet beundret, men aldrig på den måde som han beundrer mig. Jeg var og er dog stadig forelsket i Louis, og for den første gang i mit liv, var jeg andet end en andeles køn. Jeg kan mærke et præg af skyldfølelse overfor dig, så jeg vil hellere end gerne gengive min flugt.
Efter Louis var blevet fyret, og derefter draget af sted til Norge. Det var helt mærkværdigt at Louis ikke var i cirkusset mere. Jeg var vemodig, mit hjerte gjorde ondt, en smerte jeg aldrig havde følt før. Jeg længtes efter ham, der havde stjålet mit hjerte og min kærlighed. En af de senere aftner, blev der banket på døren til min vogn. Udenfor stod en ung mand, men jeg kunne dog ikke se hvem han var, da der var frygteligt mørkt. Manden rakte sin hånd ud, hvori der lå et brev. Skønt jeg havde troet, at jeg aldrig ville høre fra Louis, lykkedes det ham at få smuglet et brev ind til mig. Alt ulykkeligheden forlod mig mens jeg sad der i min vogn og læste brevet, han skrev om hvor meget han savnede mig.
Det er gratis at oprette en konto