Alle ting der er aktivt bruger energi. Mennesker, dyr, biler osv. Mennesker og dyr får energi fra maden de spiser, og biler og computere og andre elektroniske ting og sager får energi fra strøm og fx benzin. Biler og computere kan få energi, der er oplagret i et batteri. Et batteri kan få det til at fungere og køre.
En solcelle kan omdanne de stråler solen udsender, om til strøm. Det er meget smart, for det kan også bruges til at opvarme vand. Og vindmøllens vinger kan dreje rundt ved hjælp af vinden der blæser. Så bliver generatoren trækket rundt, og derved laves der strøm. Det er det samme princip med bølgeenergi. Der plasker bølger ind mod en anden generator, der så laver strøm.
Hver gang en energi ændrer sin form, taber den varme, det kaldes varmetab.
Varmeenergien fra et stof kommer fra alle molekylerne der bevæger sig. Jo hurtigere molekylerne bevæger sig, jo varmere er stoffet. Molekylerne bevæger sig rundt, indtil der er lige varmt overalt på stoffet. Det går lynhurtigt. Så bliver varmen spredt, og den kan ikke samles sammen igen.
Der er også beliggenhedsenergi i mange ting. Den kan omsættes til bevægelsesenergi, og så igen omsættes til beliggenhedsenergi. De 2 ting kaldes tilsammen mekanisk energi. Jo længere opad en ting bliver løftet, jo større bliver dens beliggenhedsenergi. Man kan beregne beliggenhedsenergien ved at sige E = m ? h ? 9,8. M er massen (vægten), h er hvor højt oppe genstanden er, og E er størrelsen af energien.
Det er gratis at oprette en konto