En magnet tiltrækker grundstofferne jern, (Fe) nikkel, (Ni) og kobolt (Co) og lanthanider. Lanthanider er en gruppe af forholdsvis bløde og reaktionsvillige metaller som kemisk ”opfører” sig næsten ens. De har grundstofnumre fra 58 til 71. I en stangmagnet tiltrækker sydpolen altid nordpolen og omvendt. Det vil sige at hvis man har to stangmagneter, og ligger dem op til hinanden, vil de altid ligge sig nord-syd og syd-nord, som illustreret. Den stribede del er nord.
Grunden til det er, magnetens feltlinjer.
(Det vil sige en magnets retning på magnetfeltet rundt om
stangmagneten. Men det vil der blive kommet nærmere
ind på, under punkt 3, på side 3.)
Hvis feltlinjerne fra de to magneter vender samme vej,
vil de automatisk frastøde hinanden da magnetfelternes
retning er den samme. Se illustrationen nedenunder.
2. JORDENS MAGNETFELT
Jordens magnetfelt minder meget om en stangmagnet. Dvs. at magnetfeltet er svagest ved ækvator og stærkest ved polerne, dog med en smule misvisning da den magnetiske sydpol ligger i det nordlige Canada og altså ikke på den geografiske nordpol. Dvs. at hvis man sejler lige ude for den geografiske nordpol vil ens kompas vise 180 grader forkert.
Jordens magnetfelt har den funktion at det virker som et slags skjold mod ladede partikler fra rummet. Det sørger for at de ikke trænger ind i atmosfæren. Men ved polerne hvor magnetfeltet er helt lodret, som illustreret, kan partiklerne slippe ind i atmosfæren. Og det skaber det fænomen, vi i Danmark kalder ”Nordlys” som vist her under med et billede af Østgrønland.
Det er gratis at oprette en konto