Emma og Antonie er søskende, og selvom der var fire års forskel mellem dem, forstod de – og holdte rigtig meget af hinanden. De boede begge to sammen med deres mor, som var enke, i en lille landsby, som de flyttede til da Emma var otte år og Antonie fire. De havde levet der omkring de tredive år, hvor de kendte til alt og alle i den lille landsby.
Dage gik og dage kom, og Emma var blevet konfirmeret. Hun var blevet en af de ”voksne”, og et par år efter var det Antonies tur. men inden da gik både hun og lillesøsteren i skole i præstegården hos Wibergs guvernante. Emma ville gerne forloves, men det var hun ikke heldig med, derfor blev hun ked af det og fornærmet da hun fik at vide at Fru. Wibergs søn, Otto skulle forloves. Antonie forsøgte at trøste storsøsteren, selvom hun inderst inde havde brug for ligeså meget omsorg. Emma fortalte Antonie, at de skulle forblive en hemmelighed mellem dem, fordi hun vidste at hvis moderen fik det at vide vil hun få det dårligt. Der hjemme begyndte snakken om Antonie. Moderen, og selv Emma, begyndte at ligge planer om, hvordan ”den lilles” fremtid vil se ud. Årene skred, og ballet kom frem. Antonie, som havde sin kjole klar og fin, græd over den ungdom, der var forbi, selvom hun havde ventet på at tage balkjolen på i årevis …
Det er gratis at oprette en konto