Den sidste balkjole er en impressionistisk novelle, som Herman Bang har skrevet i 1887.
Den handler om søstrene Antonie og Emma, som sidder med deres moder og syr en balkjole, da der snart skal være bal på egnen. Det er længe siden sidst, så søstrene glæder sig og trods de stadig føler sig unge, er årene hastigt fløjet forbi dem og de unge piger, er efterhånden blevet voksne. foråret blev til sommer og atter igen blev det forår – tiden fløj af sted, alt i mens at døtrene brugte det meste af tiden på at holde øje med vejen, som de kunne se fra deres vindue. Her brugte de megen tid og de kendte begge hvert eneste køretøj i egnen. En dag nede i præstegården, hvor de skulle besøge Fru Wiberg havde hun glædelige nyheder. Hendes søn Otto, var blevet forlovet og oven i købet med konsulens datter. Dette glædede ikke Emma og både hun og Antonie blev ikke længe. På vejen hjem måtte Emma sætte sig, for at komme sin sorg til livs, for Otto var hendes sidste håb og store kærlighed. Fra den dag af, handlede alt om Antonie, ”den lille”, som måtte realisere drømmen, som moderen havde om at hun skulle giftes og moderen skulle passes af hende og hendes mand. Emma måtte derimod stille sig tilfreds med at blive husbestyrerinde eller lærerinde og komme på besøg. Da ballet nærmede sig og samtidig Antonies sidste chance for at finde sig en mand, ventede de spændt på doktorfruen, som stod for at invitere alle byens unge. Da doktorfruen kom snakkede hun om og hist og her, men intet om ballet. Endelig da doktorfruen skulle til at gå, kom hun ind på emnet, hvori Antonie blev inviteret, men kun til at se på de unge og ikke selv deltage – dette slog hårdt på hende og hun græd så bitterligt over den ungdom der var forbi.
Det er gratis at oprette en konto