Nana Martine – # 87- Thylands Ungdomsskole - Individuel opgaverapport til ”Nordkraft”
Nordkraft
1. Komposition
1.A. Romanen er delt op i tre forskellige dele med hver sin historie. Hvorfor tror du forfatteren Jakob Ejersbo har valgt det? Jeg mener, at Jakob Ejersbo har valgt dette, for ikke at blande historierne sammen men også for at gøre bogen lidt speciel og anderledes. Han har også valgt det for at give et større indblik i hver af personernes liv og baggrund. De tre dele er også delt op i få kapitler. Det giver samtidig også bedre sammenhæng, at man kender til de forskellige hovedpersonernes historie. 1.B. De tre dele har forskellige synsvinkler (fortællertyper) til rådighed. Valg at fortælletype er en afgørende del af fortællingens univers. Junkiehunde 1990: Jakob Ejersbo har valgt, at lade Maria fortælle historien i den første del af bogen, da det udelukkende er hende og hendes liv, man skal kende til. Derfor mener jeg, at det er jeg-fortæller. Man læser bl.a. om alle hendes følelser og tanker. Fortællingen foregår i alle afsnit i nutid. Der foregår mange flashbacks i gennem hele fortællingen. Forfatteren Jakob Ejersbo har også valgt at lave afsnit med små underoverskrifter lidt ligesom i en avisartikel. Broen 1992: Anden del af bogen starter med kursiv. Allan har været ude at sejle. På søen har han været ude for en brandulykke, der har vansiret hans ansigt. Hans forældre er skilt, og hans faste holdepunkt er hans bedstefar Carl, som er gammel sømand og har en sejlbåd i Aalborg havn. Allan har en rodet ungdom bag sig med stofmisbrug og vold. Det var hans bedstefar, der fik ham på ret køl og skaffede ham hyre på en coaster. Nu vil Allan i land og have styr på sit liv. Han møder Maja, som han forelsker sig i. En gammel ven, Frank, vil have Allan tilbage i det gamle liv, men det ønsker Allan ikke. Frank prøver at tvinge ham, men han forgæves. Allan og Maja begynder en fælles fremtid. Denne del er også skrevet i nutid. Begravelsen 1994: Romanens tredje del foregår i 1994 og falder i to kapitler. Et kort kapitel, hvor junkien Stesos forældre finder ham død af en overdosis, og et langt kapitel, der skildrer begravelsesdagen. De fleste af personerne fra bogens to første dele mødes og mindes Steso i indflettede flashbacks. En række personer får talt ud med hinanden, og to af bipersonerne, Svend og Lisbeth, finder hinanden og åbner muligheden for et nyt liv sammen. 1.C. Bogen har ikke noget egentligt klimaks, men indeholder en masse små. Hvordan har det virket på dig, at bogen ikke er en klassisk opbygget fortælling med klimaks og ”happy ending”? Kom gerne med eksempler fra bogen. Jeg synes ikke, at det var specielt svært at komme i gang med bogen, bare fordi at den ikke er klassisk opbygget. Jeg synes, det er fedt endelig at læse noget, som er anderledes opbygget. Jeg synes, at det gør bogen meget mere spændende, og den er ikke lige til at lægge fra sig, for der
Det er gratis at oprette en konto