Nordkraft er i 3 dele. I romanens første del, Junkiehunde, møder vi pusherfrau Maria, kæreste til en af Vestbyens dealere. I anden del, "Broen", præsenteres vi for Allan, som er vendt tilbage til Aalborg efter en tur på søen og kæmper for endelig at slippe ud af miljøet. Den sidste del, "Begravelsen", er historien, der samler trådene, da den sammensatte gruppe af personer mødes til en begravelse. Ejersbo sender et skud ind i læserens årer, og vi svæver med ham i rejsen gennem et miljø, som for de fleste danskere er fjernt og ukendt - eller er det?!
Gruppen af danskere, der har røget en joint eller sniffet en bane hygge sne og i perioder færdes i periferien af miljøet, er større, end de fleste vil være ved. Og en af "Nordkraft"s styrker er, at den viser, at miljøet "rekrutterer" sine disciple både på stenbroen, i den jyske muld og i Hasseris millionvillaer.
Det alternative musiksted 1000fryd, tæt på Jomfru Ane Gade, rummer ikke kun de fortabte sjæle på deres vej mod en overdosis, men også ressourcestærke unge, som bevidst har valgt denne livsstil i en midlertidig nysgerrig søgen - weekendjunkien, som tager en fridag fra jobbet eller studiet.
Men den brutale og afstumpede kerne af miljøet møder vi også. Billedet af pusheren, der leverer varen til det store hungrende marked, er yderst realistisk. Et kynisk og benhårdt miljø, hvor tævene leveres nedad i hierakiet, og er der ikke andre at slå på, kan det gå ud over de obligatoriske hunde. En afstumpet verden, fyldt med frygt, og hvor vennetjenester er den sikre vej til afhængighed og forfald.
Det er gratis at oprette en konto