1) Komma bruges til at adskille sætninger, som hver har et grundled og et udsagnsled.
F.eks.:Det er sikkert, at han kommer igen.
Når klokken ringer, bør du stå op.
Gøgen kukkede, og spurvene pippede.
2) Komma sættes omkring en indskudt sætning.
F.eks.:Kagerne, som vi købte i går, var meget lækre.
Hotellet, hvor moster boede, var helt moderne.
3) Komma sættes mellem leddene i en opremsning.
F.eks.:Du skal huske at købe mælk, gær, sukker og mel
Husk! De sidste to led forbindes med og.
4) Komma sættes efter udbrud eller udråb.
F.eks.:Ih, hvor er det dejligt at være her.
Se, der røg en tier.
Øv, skal vi nu ha’ det der igen.
5) Komma foran men, når det ikke indleder en sætning.
F.eks.: Han var ene, men stærk.
Hun er meget smuk, men kedelig.
6) Komma omkring navnetillæg.
F.eks.: Min fætter, Jens Bo, er meget dygtig.
Jens Bo er et navnetillæg. Det kan byttes om med min fætter, uden at meningen ændres.
7) Komma foran hv-ord som hvordan, hvilken, hvorfor, hvem, hvad, hvor mv.
F.eks.: Kan du fortælle mig, hvor de er henne i aften?
Ved du, hvem jeg mener?
Vi ved ikke, hvad der er sket?
I nogle hv-sætninger følges hv-ordet af et der. Bemærk, at kommaet også i sådanne tilfælde skal stå foran hv-ordet (og ikke foran der):
Det er gratis at oprette en konto