Som ung, kan jeg selv forholde mig til spørgsmålet om unge og politik. Jeg mener godt at unge på 16 kan stemme. Vi følger aktivt med i politik, fordi vi ikke kan undgå at høre det i fjernsynet hver evig eneste dag. Nu er vi så begyndt i 8. klasse på samfundsfag, hvor vi netop er startet med at lære om politik. Derfor mener jeg, at vi er rustet til at stemme på SF, DF, eller hvem vi nu vil stemme på, når vi fylder 16. Mange mener sikkert, at vi vil stemme på den, som kammeraterne snakker om. Det er måske rigtigt nok at vi ville stemme på den samme, men det er ikke ud fra det vi ville stemme. Det er jeg ganske sikker på. Vi ville stemme på det, der lyder bedst for os selv. Det er forbedringer på ungdomsfronten, samtidig med, at vi selvfølgelig bliver ved med at holde et pænt niveu på ældreområdet. Der skal ikke fjernes fokus fra de ældre, men jeg mener, at Danmark skal være et land hvor der er plads til begge dele. Nu går jeg på en skole hvor forholdene er gode, men andre steder er toiletterne 50 år gamle og det samme med lokalerne. Det har påvirkning på indlæringen. Gode forhold, skaber derimod et dejligt og trygt sted at være, så eleverne kan koncentrere sig om dere skolearbejde, i stedet for at de ikke føler sig tilpas osv. Det er for ringe, at vi skal gå i skole under disse forhold nu om dage, så derfor synes jeg at vi unge skal have lov til at ændre på det. Det er trods alt, vores fremtid. Der snakkes også om, at vores forældre vil have en påvirkning, men vi hører jo ikke efter vores forældre. Sådan lyder det jo tit. Vi render rundt og gør hvad der passer os. Men, stadigvæk tror jeg på, at vi ville stemme for vores egne fordele, frem for forældrenes forslag. Som han siger, kan vi komme i fængsel og vi skal betale skat. Jeg vil sige, at hvis man kan blive straffet, skal man også have indvirkning, på hvem der sidder på magten. En træls ting er, at unge drenge skal trække frinummer, for at slippe for 7 måneders tjeneste i hæren. Personligt vil jeg selv tage en videregående uddannelse med det samme. Jeg ville føle at det var spild af tid, hvis det er ufriviligt. Det vil jeg meget gerne have afskaffet, så hvis et af partierne kom med det forslag, vil jeg da hellere end gerne stemme på dem, men selvfølgelig skal de andre forslag også være fornuftige.
Det er gratis at oprette en konto