Jeg sidder i flyet og tænker på hvor lang tid det tager at komme til Island, lukker øjnene og falder i søvn, tiden går meget, meget hurtigere når jeg sover, dels fordi alt omkring mig ikke ”eksistere” mere og dels fordi jeg rejser til et helt andet land, hvor alt er muligt, alt kan ske, livet og skæbnen tages i egen hånd. Når jeg åbner øjnene igen, føler jeg den dunkende træthed, jeg ville bare ligge mig ned og sove igen. Men jeg kan desværre ikke falde søvn igen, flyet er landet til vores destination, Island, i storbyen Reykjavik. Luften er meget koldere end i Danmark, og meget friskere, her er der bjerge, store bakker og vulkaner, landskabet er en fryd for øjet. Danmarks landskab er ikke nær så tiltrækkende som Islands, Danmarks landskab er ligeså flad som en pandekages.
Bussen er klar til at tage os til vores midlertidige hjem. Jeg sætter mig i bussen, og glæder mig til at nyde Islands landskab. Når alle har sat sig, begynder den enorme bus og trille af sted. Jeg har helt glemt at jeg bliver køresyg når jeg kører med bus. Mens bussen køre og køre sidder jeg der med den største hovedpine og kvalme. Mine klassekammerater fortæller mig forskellige metoder til at stoppe kvalmen, men ingen af dem hjælper.
Det er gratis at oprette en konto