Nauru: Geografisk projekt om fortid, fremtid og økonomi

Geografi Projekt

Nauru

Indholdsfortegnelse

Fortid og fremtid:3

Fakta om landet:4

Vejr og klima:6

Naturen:7

Landbrug, skovbrug og fiskeri:8

Dyreliv, plantevækst og miljø:9

Industri og energiforsyning:10

Økonomi og Handel:11

Kilder12

Fortid og fremtid:

Oprindeligt boede der tolv stammer på Nauru (Deiboe, Eamwidamit, Eamwidara, Eamwit, Eamgum, Eano, Emeo, Eoraru, Irutsi, Iruwa, Iwi og Ranibok). Det er på den baggrund, at stjernen i nationalflaget har tolv takker. Efterkommerne bor ikke længere i stammer, men identificerer sig ud fra hvilket område, de bor på. Stammerne Irutsi og Iwi har i dag ingen efterkommere tilbage, da 1200 nauruere blev kidnappet af japanere og brugt som slaver på en mikronesisk ø (Truk). Kun 747 af de 1200 vendte hjem til Nauru.

I 1888 blev øen en del af Tyskland og da fosfatudvindingen begyndte i starten af 1900tallet, tog Tyskland også del i dette.

Efter 1. verdenskrig blev Nauru dog en del af Australien, New Zealand og Storbritannien, og Australien stod for fosfatudvindingen.

I 1968 under ledelse af høvding Hammer DeRoburt, blev Nauru en selvstændig stat og en international anerkendt republik.

Fra 1970 var Nauru alene om at udvinde øens fosfat. Dette gjorde landet til det næstrigeste land i verden (pr. person).

Siden 90’erne er fosfatudvindingen svundet og dårlige investeringer har gjort Nauru til et Uland (udviklingsland).