De danske rappere skulle til at begynde med kæmpe med sprogbarrieren. Hvor underligt det end kan lyde, var det at rappe på dansk slet ikke normen i slutningen af 1980'erne. Rap i Danmark eksisterede som en importvare fra USA indtil MC Einar og Rockers By Choice begyndte at få succes. De er pionerer(politisk uafhængigt børneorganisation med tilknytning til arbejderklassen), men man kan ikke undgå at se deres første plader, hvor populære de end måtte være, som forsigtige skridt i den rigtige retning.Op igennem 1990'erne var der flere danske grupper og rappere, der havde hits. Det er dog de færreste, der gør sig gældende i musikbranchen i dag. En af de få er Jokeren. Med sit første soloalbum "Alpha Han" viste han, at det kan lade sig gøre at have en karriere som rapper i Danmark.Men der er flere der puster ham i nakken for at komme op på tronen af dansk rap. Heriblandt navne som L.O.C. og Suspekt. Det vidner om en stærk undergrund, og om at det højeste niveau endnu ikke er nået.
Der skulle gå mere end 10 år fra det første rapalbum udkom i USA, til der var noget tilsvarende på dansk. Der var nemlig ingen, der rappede på dansk, da hip hop musikken kom til Danmark i begyndelsen af 1980'erne. Det var mere kulturen, der vandt indpas med breakdance, electric boogie og DJ-ing som de mest populære elementer.Da musikken endelig blev lavet på dansk i 1988, var der ikke tale om den samme flugt fra elendigheden, som man så det i USA. Det man tog fra den amerikanske rap var, at man kunne bruge hip hop til at fortælle historier fra hverdagen i Danmark på en mere direkte måde, end man hidtil havde hørt det i popmusikken. MC Einar og Rockers By Choice var pionererne inden for dansk rap.
Det er gratis at oprette en konto