Hedelundsøen som Økosystem

Formål: Formålet med denne rapport er at beskrive hedelundssøen som økosystem. Dette gøres ved at undersøge søen for liv, og ved at måle forskellige kemiske og fysiske faktorer i søen. Materiale liste: Si, spand, Ph papir, måle apparat og jernnet. Teori: Vi tog ned til hedelundssøen hvor vi skulle fange nogle dyr der var i søen, hvor vi derefter så kunne tage dem og undersøge dem. Udover det skulle vi også se hvor meget luft der var i vandet og om vandet var rent, det viste sig at vandet faktisk var ren og vi målte også vandets Ph værdi som også så meget almindelig ud. Menneskeskabt tilførsel af næringssalte er årsagen til at mange søer er blevet unaturligt næringsrige - også kaldet eutrofierede. Den kraftige "gødning" af søerne har forøget mængden af alger i vandet betydeligt i mange søer, og haft markante påvirkninger af hele søens økosystem. Vandet bliver uklart, så lyset ikke trænger ret langt ned i vandet. Bundplanterne forsvinder og det påvirker både de fysiske og biologiske forhold i søen. Når planterne på søbunden forsvinder, får dyreplankton dårligere muligheder for at skjule sig. Dermed er de et let bytte for de planktonædende fisk som eksempelvis skalle, som til gengæld formerer sig stærkt. Når mængden af dyreplankton falder, bidrager det til at algernes mængde tiltager yderligere. I den eutrofierede sø stiger antallet af skaller og brasener, mens antallet af rovfisk som gedder og aborrer falder. Skematisk illustration af økosystemet i en uforurenet, klarvandet sø og i en eutrofieret (næringsberiget) sø (bearbejdet fra Århus Amt). Den kraftige "gødskning" af søerne med fosfor har forøget mængden af alger i vandet betydeligt i mange søer, og ført til markante påvirkninger af hele søens økosystem. Da det er mængden af næringsstoffer, der giver problemet, kan det løses ved at mindske tilførslen af næringsstoffer til søen. Det er normalt mest effektivt at mindske tilførslen af fosfor til søen. Fosfor er nemlig ofte det næringsstof i søerne, der er mindst af i forhold til algernes behov. Tidligere fik søerne tilført fosfor fra fire hovedkilder: spildevand fra byer, spildevand fra spredt bebyggelse og industrier der ikke var tilsluttet kommunale renseanlæg samt fra landbrugsjorden. I perioden fra 1970'erne til 1990'erne har indsatsen for at rense spildevand og fjerne fosfor på renseanlæggene betydet, at udledningen af fosfor er faldet med 93 %. Der udledes dog stadig fosfor fra spredt bebyggelse, som endnu ikke har etableret rensning af spildevandet. I dag er de dyrkede marker den største kilde til fosfor for søerne. Der er hidtil ikke sket en målrettet indsats mod denne kilde, men det er nu igangsat med Folketingets vedtagelse af VMP III. Resultaterne fra NOVANA viser at det gennemsnitlige indhold af fosfor i de danske søer er faldet lidt i perioden fra 1989-2003. I nogle af søerne vil vandmiljøet blive forbedret yderligere, når frigivelsen af fosfor fra søbunden er klinget af. Denne fosfor stammer især fra tidligere tilførsler af spildevand.