Økologi: Energitransport og bestandsregulering

EnergitransportenDet vigtigste del i hele energitransporten er ganske simpelt fotosyntesen. Fotosyntesen kan skrives på to forskellige måder: 6CO2 + 6H2O lys => C6H12O6 + 6O2

Eller

Kuldioxid + vand lys => druesukker + ilt Planter danner druesukker under hele fotosyntesen. Noget af det vigtigste under fotosyntesen er solen stråler, som giver en enorm effekt. Det er kun de grønne planter som har brug for solens energi, da andre organismer allerede får deres energi fra deres føde. Ser man ordet fotosyntese tænker man oftest på store planter som fx mælkebøtter, brændenælder, træer osv. men faktisk er 40 % fotosyntetiske produkter planteplankton som lever i oceaner. Planteplankton kaldes også mikroskopiske alger. Planter er i stand til at optimere deres evne fotosyntese hvis der sker store ændringer i naturen. Et eksempel kunne fx være kaktussen. Den lever i et meget tørt område, så om natten har den spalteåbningerne åbne hvor den optager kuldioxid i dens kødfulde blade og stængler. Når det igen bliver dag holder den sine spalteåbninger lukkede så der er mindre chance for vandtab, og kaktussen bruger derfor kuldioxiden fra natten før til sin fotosyntese. Dette kaldes en C-4-planter, men det kræver megen energi at gemme på kuldioxid, og derfor kun set i meget tørre områder.Energiomsætningen og dannelseHver gang et organisme indtager en form for energi forsvinder der hele 70-75 % af energien pga. af varme. De sidste 25-30 % bliver og bevares som energi i levende væv.For hvert trin i fødekæden, kan man ikke undgå at energiindholdet forværres netop af organismens varme. Da energiindholdet forsvinder så meget fra hvert trin, har det selvfølgelig en ende, og til sidst er alt energien omsat til varme. Dvs. den energi som planterne anskaffer sig ved fotosyntesen ender til sidst med at blive omdannet til varme. Energi kan ikke genbruges, og derfor har vi altid brug for noget nyt. Den solenergi som senere hen bliver til varme forlader jorden, og ud i atmosfæren. Derpå begynder planterne på ny at modtage solenergi via fotosyntese. Sådan fortsætter denne proces gang på gang. Planterne danner organisk stof ved fotosyntesen fx klorofyl. Disse planter kalder vi noget specielt, nemlig primæreproducenter. Selv bruger planterne noget af den solenergi som de har givet de organiske stoffer. Dem bruger de fx på proteiner og fedtstoffer. Man kan sige at solenergi er kilden, fordi planterne har brug for den, og mange andre byttedyr lever udelukket af planter, og var de der ikke ville rovdyrene ikke være der osv. Derfor har solenergi en vigtig rolle.NedbrydningDet kan aldrig lade sig gøre for planteæderne at få spist alle plantedele. Derfor vil der også altid være noget overskud. Det som ikke blive spist som fx et blad vil blive nedbrudt af bakterier, svampe og muligvis andre organisme fra nedbryderkæden. Der er energi i planteædernes ekskrementer, da planteæder aldrig ville kunne fordøje alt deres føde 100 %, det er faktisk 90 % af alt føde som de indtager som ikke blive fordøjet. Umiddelbart tænker man bare at bænkebidere, bille- og fluelavere, orme og snegle bare er nogle klamme kryb, men faktisk tager vi helt fejl. De spiller alle en rigtig vigtig rolle i vores nedbrydningskæde. Ormene kravler op igennem deres gange, og tager døde blade med ned under jorden som føde. Fugtigheden i jorden er hjælper blot ormen med at nedbryde bladet. Det kan ikke lade sig gøre at alt plantematriale nedbrydes, og den rest som er tilbage bliver dannet til humus. Husmus og ler giver tilsammen jordkolloider, som kan være en stor hjælp, for naturen meget små dyr, da det ligger øverst på jorden. Selvom dyrene ikke kan bruge nogle af de råstoffer deri, er det et godt levested. Jordkolloider hjælper med at holde jorden sammen, endda under vandet. Dog skal man være opmærksom på ikke at forveksle det med Hummus, hvilket er en kikærtepuré fra mellemøstiske køkkener.