Mit navn er Mads og jeg bor til daglig sammen med min mor i Odense, Danmark. Jeg er 15 år, fylder snart 16, og har fire søskende. Jeg spiller fodbold og det er noget, jeg tager meget seriøst. Jeg træner 5-6 gange om ugen og spiller i Odense Boldklub. Jeg elsker fodbold, fordi det er der, jeg slap-per af og til tider kommer ud med mine aggressioner, som ophober sig. Derudover har jeg et job, hvor jeg arbejder to gange om ugen. Jeg har haft jobbet i 2 ½ år, og jeg er glad for det, selvom det ikke altid er sjovt. Jeg synes, at det er vigtigt at have et job, da det giver ansvar og erfaring, som er vigtigt, når man kommer ud i et fuldtidsjob. Jeg har altid syntes, at USA var et fascinerende land, dels pga. dens historie, men også kulturerne, som jo er vidt forskellige, hvis man sammenligner med Danmark. Historien, der fortæller om alle slags mennesker, som valfarter til ”Frihedens Land” for at få et bedre liv, er meget spændende. Alle de forskellige typer mennesker er nok også grun-den til, at USA er bedre til, at acceptere forskellige hudfarver end f.eks. Danmark er, da al-le i princippet er udlændinge i USA. Jeg har også en god ven, som går på high school nu og han synes, det er rig-tig fedt. Det har selvfølgelig også været en medvirkende faktor til mit valg af USA. Desuden er engelsk et af mine yndlingsfag, og jeg er også dygtig til det, så derfor burde jeg kunne klare mig uden problemer rent kommunikationsmæssigt.
Det er gratis at oprette en konto