Jeg kan snart ikke holde alt det her ud mere. Der er altid børn omkring mig. Det driver mig snart til vanvid. Det eneste der er godt her er maden. Der er heller ingenting at lave, kun hvis jeg er heldig og får lov til at gå ned i centeret og kigge. Jeg må næsten heller ikke lave eller gøre noget. Jeg må ikke engang høre højt musik. Hvis jeg ikke havde min bror her, ved jeg virkelig ikke hvad der ville have været sket. Han er den eneste i denne verden, der holder mig oppe. Jeg har ikke nogen venner, men det er nok min egen skyld, men fortid er fortid og jeg må bare videre. Jeg syntes heller ikke det var helt rimeligt at de andre altid skulle provokere mig på den måde de gjorde.
Jeg har ikke lyst til at komme tilbage, og bo hos mine forældre, men det er heller ikke særligt sjovt at bo her. Jeg får skæld ud hele tiden, alt hvad jeg gør er forkert. Jeg føler ikke rigtigt at de gider have mig her. Det går udover min bror at de ikke kan lide mig. Jeg ved ikke engang, hvor mine forældre er, men det er der vidst heller ikke andre der ved.
Det er gratis at oprette en konto