Hvis man har en ven som ikke har det særlig godt, eller bliver slået af forældrene, skal man ikke bare vende den anden kind til. Det kan godt være man heller ikke skal blande sig for meget i vennens liv, men alligevel burde man som ven prøve at hjælpe, fx sige det til en lære, eller sige det til sine forældre så der kan blive gjort noget ved det. Men jeg mener alligevel at det ikke ville være mit ansvar hvis nu en af mine venner drak alt for meget alkohol, men man prøver alligevel at hjælpe og man tænker nok heller ikke over om det egentlig er et ansvar man har, man gør det bare, som ven. Der var fx en gang hvor jeg var til en fest, med nogle af mine venner. Vi dansede med nogle af pigerne og hyggede os, indtil ved 11-tiden. En af mine venner havde det virkelig dårligt og sad og brækkede sig ude på toilettet. Jeg skyndte mig ud til ham, og sagde til ham at han nok hellere måtte tage hjem. Det var han også enig med mig i, og jeg tog ham med udenfor, hvor jeg så ringede til hans forældre for ham. Jeg syntes det var mit ansvar at hjælpe ham, og det gjorde jeg, og han blev hentet af forældrene. Men når jeg i dag tænker tilbage kan jeg på en måde se at det ikke var mit ansvar, men at det bare er sådan nogle ting man gør for hinanden når man er venner. Så nogle gange tror jeg at man godt kan føle det er ens ansvar at hjælpe andre, selvom det ikke er det. Sådan tror jeg bare mennesker er og at man ikke kan lave om på det.
Det er gratis at oprette en konto