Ansvar er at være der for dine medmennesker, og at stå ved at man er der eller ej.
Ansvar er en underlig størrelse, mange gange har jeg stødt på det. Jeg sad faktisk for to måske tre uger siden og så ”Spiderman”, en filmatisering af den berømte tegneserie. Hovedpersonens fader siger til sønnen, ”Med store evner, følger et stort ansvar”. Det er et citat, jeg prøver at minde mig selv på, så ofte som muligt. Specielt i diskussioner om nødhjælp og integration, hvor jeg til dels hælder til højre for midten, så højre som Dansk Folkeparti. Så jeg siger mig selv, og mine meninger imod med dette citat.
Det med stoffer, eller rettere sagt, det med venner på stoffer, kender jeg ret meget til. Så er det sagt. For jeg tror, at de fleste af mine venner har prøvet at tage stoffer, og jeg er selv blevet det tilbudt det flere gange. Men på trods af min kristne opdragelse, sagde jeg høfligt nej tak. Men der er andre, men dårligere opdragelse, og folk som lettere bliver draget af stoffernes virkelighedsflugt. Jeg har aldrig gjort noget ved problemet, på trods af det har været mine meget nære venner. Jeg kan tydeligt huske at jeg var skræmt. Skræmt. Skræmt er lige det ord der bedst beskriver den følelse jeg havde i kroppen, når de stod og røg. Skræmt over at man i ottende klasse kunne have gang i, hvad der senere skulle udvikle sig til et seriøst stofmisbrug. De fleste af mine venner fra den gamle skole tager ugentligt, en eller anden form for stoffer, hvad enten det er hash eller kraftigere rusmidler. Jeg har aldrig følt mig ansvarlig, jeg har prøvet at få dem ud af det. Men det preller fuldstændigt af, på deres stenhårde ydre. Efter ti afvisninger blev jeg ligeglad, så kunne de passe sig selv, for det er deres og deres sag om de tager stoffer.
Det er gratis at oprette en konto