Henfald af Ba-137*

Formålet med rapporten er at bestemme halveringstid for Ba-137* og sammenholde resultatet med tabelværdien, som er på 2,551 min.

Teori:

Ioniserende stråling:

Mange kerner er ustabile, disse atomkerner kaldes radioaktive. Dette betyder at de udsender en form for stråling. Det kan være partikler (alfa, beta)eller elektromagnetiske bølger (gamma). Ofte vil en kerne udsende begge dele. Strålinger fra radioaktive kerner kan deles i 3 typer; Alfa, Beta og Gamma. Disse strålinger er så energirige, at de kan slå elektroner ud af atomer eller molekyler og danner herved ioner. Alfa-, beta- og gamma-stråling kaldes under én betegnelse, ioniserende stråling.

Gammahenfald:

Gammastråling er som førnævnt elektromagnetisk stråling med høj fotonenergi. Det sker når datterkernens energiindhold er for stor til at den kan være stabil. Kernen betegnes som en exciteret kerne og markeres med en stjerne *. For at slippe af med det store energi indhold, udsender kernen en foton. I dette tilfælde vil nukleontallet og atomnummeret være det samme.

Som nævnt måler vi aktiviteten for Ba-137*i vores forsøg. Det udskilles fra vores kilde 55137Cs. Følgende reaktion sker:

55137Cs? 56137Ba*+ e

56137Ba+ ? som erdetvi måler.

Da Ba-137* er i exciteret tilstand henfalder den til ikke-exciteret tilstand.

Baggrundsstråling:

Vi bliver udsat for baggrundsstråling hver eneste sekund i vores liv. Strålingen stammer fra de radioaktive stoffer omkring os. Disse kan stamme fra rummet, men findes dog også her på jorden. Radioaktive stoffer har altid været på Jorden siden dens dannelse og findes stadig i undergrunden, i vand, i luft og endda i mennesker. For at kunne udtale sig om halveringstider for de forskellige stoffer er man nødt til at kende til baggrundsstrålingen, da den kan påvirke resultaterne.