Johan lukker sine øjne, løfter hånden op mod munden og mærker det rør formede, bløde papir ramme sine tørre læber. Han puster hurtigt ud gennem næsen og tager så en dyb indånding gennem cigarettens filter. Mens hans brystkasse hæver sig, kan han mærke den varme, tunge røg flyde ned i hans svælg, gennem hans hals og fylde hans lunger. Et saligt smil breder sig på hans læber mens røgen svæver ud af hans udspilede næsebor, danser forunderlige danse med den rene luft og hænger som et smukt, levende kunstværker i luften foran ham.
Johan er 16 år og er lige begyndt i gymnasiet. Han har et ganske normalt liv med skole, fritid og lektier. Han spiller fodbold to gange om ugen, løber hver anden dag og mener selv at han lever et sundt liv.
Hver weekend står den på fest og druk med vennerne, der hvor der nu engang er nogen der holder noget.
”Hvis vi har hørt at en eller anden holder fest, så crasher vi den bare, hvis man kommer efter kl 23 er der alligevel ikke nogen der ligger mærke til at man ikke er inviteret” forklare han.
Selvom mange af Johans venner ryger, så er Johan ikke hoppet med på vognen, ikke endnu i hvert fald. Men til alle festerne er der altid en eller anden der spørger om ikke han skal med ud og have en smøg og når Johan er fuld, glemmer han alt om fodbold og sund kost, og derfor ender han gang på gang med at vågne morgenen efter med en kradsende fornemmelse i halsen og dårlig samvittighed.
Det er gratis at oprette en konto