Som hvis en stor, sort sky var kommet rullende og havde dækket den ellers helt klare. Blå himmel. Og de vidste, at lige meget i hvilken retning de stak i rend, så ville de blive pjaskvåde. P denne måde så de den komme dem i mød. De kunne kunhåbe, den drev vider. Den kom gående nede fra den anden ende af banen. En stor, sotr skikkelse, der vuggede fra side til side. Det kunne ikke være ander. Joan hugtand var på vej. Drengen blev stående. Hovederne frejede sig om efter flugtmuligheder. Et kort øjeblik trippede de nervøst, som overvejede de at tage bolden op i hænderne og spæne af sted. Så opgav de. Måske ville han indhente dem, måske ikke. Men få fat på dem, det ville han. På et eller andet tidspunkt, en eller anden dag, et eller andet sekund, ville han få fat på dem. og der hang de, ansigt til ansigt med Johan Hugtand. Ska' du stik' af hva', ville han hvæse. Er du sådan én, der stikker af, ville han spørge. Eller måske ville han ikke kunne huske det. Ikke huske hvorfor. Men synet af en af dem ville vække et eller andet i ham. Tænde en brøkdel af en tanke. Og han ville knalde dem en på låget, for at være på den sikre side. Han ville få fat på dem. Det var det. I stedet for gav de sig til at spille videre, som om de ikke havde set ham komme. De spillede kun halvhjertet. Det var umuligt at holde øjnene på bolden, som gazellerne der fortsætter med at græsse for at lade upåvirkede, men som hele tiden strækker hals for at holde øje med løven. Men måske er den bare på vandring. Måske er den mæt. Måske ikke. Johan Hugtand stod lænet op ad den ene stolpe. Det knagede i målet. Maven pressede sig på under den gule T-shirt, og de grønne shorts sad små og stramme som trusser om de tykke lår. Ansigtet var rødt af knopper. Og så var der tænderne. Drengene trak spillet ned i den anden ende. De holdt bolden ved det modsatte mål. Driblede lidt rundt på må og få. Skævede mod det mål, hvorfra der nu lød et mindre brøl: „Må jeg spille med!“ Det var strengt taget et spørgsmål. Hvis det havde stået i læsebogen oppe i skolen, så havde det sandsynligvis været efterfulgt af et spørgsmålstegn. En opretstående krog med en prik under. Et spørgsmål. Men et er klasseværelset, noget andet er fodboldbanen. Her tæller boglige regler ikke. Krogen rettede sig ud. Der var udstedt en lodret ordre. Bydemåde, hed det
Det er gratis at oprette en konto