Hvordan kan man stoppe terrorismen?

I lang tid har der været mere og mere frygt for et terrorangreb her hjemme i Danmark. Selv om jeg ikke tænker så meget på det til dagligt, slår tanken mig alligevel engang imellem. For tænk nu hvis det blev her næste gang, hvad vil der så ske. Sandsynligheden er nok størst i de store byer, men der bor jo også nogle, man kender. Terror er noget, der er meget svært at standse, kan man overhovedet standse det? Jeg er sikker på, at de fleste kan huske terrorangrebet den 11. september på World Trade Center i USA. Der fik vi at se, hvor uhyggeligt terror kan være. Det var også det angreb, der fik os til at indse, at det kan ske hvor som helst og når som helst. Vi begyndte at blive bange for, at det skulle ske i dette øjeblik. Folk blev også mere opmærksomme på ting, som kunne have relationer til et terrorangreb. Angrebet den 11. september dræbte flere tusind mennesker. På billederne fra terrorangrebet kunne man se folk hoppe ud fra World Trade Center med hinanden i hånden fra en al for høj etage til, at man kunne overleve. Nogle år efter terrorangrebet i USA kom det rigtigt til Europa. Jeg mener, at det første angreb var i Madrid. Det var i et eller flere tog en morgen, hvor alle skulle på arbejde. Da terrorangrebet ramte her i Europa, synes vi virkelig, at det var kommet tæt på. Nu var den vestlige verden ved at få øjnene op for, at terror kan ske langt de fleste steder. Og det blev ikke bedre, da fire eller fem bomber ramte London for ikke så mange år siden. Der kom det tættere på, nu begyndte folk rigtig at se efter unormale ting, det kunne være forladte tasker, der stod i et område, hvor der kommer mange mennesker forbi i løbet af dagen. Men der er ikke ret stor sandsynlighed for, at der ligger en bombe der i. Alligevel er det nok bedst at være på den sikre side, for man ved aldrig. Den ene gang man er ligeglad, kan være den sidste gang.Det er ikke så lang tid siden, at PET anholdte nogle mænd, man mente havde forbindelse til et terrorangreb, der skulle have fundet sted i Danmark. Det chokerede hele Danmark, for nu var terroren kommet inden for landets grænser. Nu ved man ikke om, der kommer et terrorangreb, når man drejer rundt om det næste hjørne. Det kan ske at en mand, som har det svært bliver opsøgt af nogle mennesker, der kan ”hjælpe” ham til at få et bedre liv, hvis han er sammen med dem. Langsomt men sikkert bliver han en del af gruppen. Eller rettere sagt er det en organisation, og de får ham til at se verden med andre øjne end os andre. Her kommer han ind i et spil, hvor han ikke selv ved, hvad der er godt og ondt, og som han ikke selv kan kontrollere. Han er nu en del af et terrornetværk, hvor han tænker som en terrorrist eller rettere sagt er en terrorrist. Da han sagde ja til, at de godt måtte "hjælpe ham," vidste han ikke, hvad det var, de ville. Det må være forfærdelig så at bo i et af de mellemøstlige lande. Tænk at bo et sted, hvor der så ofte er terrorangreb. Det må være forfærdeligt at opleve det så ofte. Mon ikke der er en eller anden slags frygt hele tiden, om hvornår den næste bombe rammer. For alle ved at den kommer på et eller andet tidspunkt. Tænk at leve sådan, næsten altid i livsfare, ens liv kan slutte når som helst og hvor som helst. De må leve i uvidenhed hele tiden. Men så pludselig hører man et kæmpe brag og en masse skrig. Efter det så lyden af ambulancernes udrykning, og så kender man vel resten. Egentlig er det helt unødvendig, for hvad skal sådan et terrorangreb til for? Jeg kan ikke rigtig se nogen mening med at lave en bombe og dræbe en masse folk med den. Men terrorristerne synes nok, at der er en mening med det, ellers vil de nok ikke gøre det. Igen og igen. Jeg ved ikke hvor mange mennesker, de har dræbt på den her måde. Men det er i hvert fald rigtig mange.