Novellen er skrevet af Villy Sørensen i 1926, og er en del af værket fra 1955, kaldet ”Ufarlige historier”.
Disposition
S. 1, l. 1-13:
Novellens handling – juleaften er god at bombe på.
S. 1, l. 13-26:
Introduktion af hovedpersonen, soldaten, samt hvilken opgave der ligger forude – at bombe fjenden. Situationen ses fra soldatens synsvinkel. Han forbereder sine sidste ord til turen ned.
S. 1, l. 26-39:
Englene synger for ham, bedrøvede med mørke øjne.
S. 2-s. 3, l. 10:
Endelig falder han, og forsøger at trøste englene. De snakker om meningen med hans handling. Englene fornærmer ubevidst soldaten, og han slår den nærmeste, som bliver dybt ulykkelig.
S. 3, l. 11-32:
Soldaten fortryder sin handling, og heler såret. Englen bliver atter glad, og soldaten tilbyder venskab.
S. 3, l. 33-44:
Da englene blot vender sig om, bliver soldaten atter fornærmet, og føler sig nedværdiget og afvist. Han truer englene med en knyttet hånd, englene begynder at græde, og soldaten angrer igen og undskylder.
S. 4, l. 1-17:
Englene forstår ikke hvorfor Gud ikke vil have dem hos sig, og soldaten får ondt af dem, men lige før han selv begynder at græde, går det op for ham, at han nærmer sig jorden, og mindes om sin mission.
Det er gratis at oprette en konto