Jeg vil i det følgende analysere og fortolke ’’Det tabte Paradis’’, malet af Christjern Schobius i 1899. Han blev født i 1872 og døde to år efter han malede dette maleri, da han faldt ud af en sporvogn. På trods af, at han ikke klarede sig særlig længe på nogle af de kunstakademier som han gik på, så han aldrig rigtig fik udviklet sine kunstneriske evner, vakte han stor opsigt med dette billede.
På billedet ses to mennesker, en mand og en kvinde. De sidder begge på sengekanten i et lille, let oplyst rum. Kvinden er nøgen, hvorimod manden er fuldt påklædt. Kvinden læner sig ind over manden og gemmer sit ansigt i sine arme, som hun hviler på mandens skulder. Manden hviler sit eget hoved i sin hånd, med albuen på låret og stirrer ud i luften. De ser begge sørgmodige og ulykkelige ud.
Det lille, meget kompakte, mørke og dystre rum, som desuden kunne være et symbol på de to menneskers humør, er kun let oplyst af et lille vindue i venstre side. Billedet har ingen farver, men er nærmere malet i sepia (gul/sort). Igen, måske et symbol på deres humør, det farverige er forsvundet, og de humørløse farver har indtruffet plads i deres sind.
Det er gratis at oprette en konto