Det er et helvede at leve det her liv. Sygdommen hærger over mig. Den bestemmer hvert øjeblik af mit liv. Den tager mig steder hen, hvor jeg ikke vil være. Det er forfærdeligt, jeg vil hellere dø end at leve det her liv. Jeg magter det ikke. Få mig væk herfra.
Somme tider overvejer jeg at gøre noget ekstremt, noget der skræmmer folk, så de kan se hvad jeg fejler. De eneste der ved det, er mine forældre og min nærmeste ven Bo. Ikke engang min storesøster ved det. Det vil tage alt for hårdt på hende. Det skræmmer mig stadig, selvom jeg snart har levet med det i tre år. Solen står direkte ind på min rude, virkelig irriterende. Jeg vil til at finde noget tøj frem og så i bad. I dag skal jeg for resten på sygehuset. Jeg vil ikke ind og forhøres, de får ikke lov til at nærme sig min sjæl igen. Nede i gården er der ingen. Jeg springer ud af vinduet og stikker af. Ude i skoven går jeg for mig selv. En dejlig ro her er. Bag et træ står der en lille gennemsigtig krukke, der i er der et meget småligt væsen. Den sværmer rundt om sig selv og ser helt panikslagen ud. Den er meget smuk, lyserøde vinger der lyser bredt, helt blondt hår, sat op i en lille fin knold, og en meget flot grøn kjole, der sidder tæt. Væsnet er en fe.
Det er gratis at oprette en konto