Industrialisering, er den udvikling der sker, når et samfund hvor største delen af befolkningen er beskæftiget med det primære erhverv omdannes til et samfund, hvor største delen af befolkningen er beskæftiget med det sekundære erhverv.
Inden industrialisering er der nære relationer mellem samfund og naturgrundlag, på grund af den tætte sammenhæng mellem råvareproduktion, forædling og forbrug. Det skal forstås på den måde at fødevarer og forbrugsgoder primært bliver produceret til eget behov, hvis ikke af forbrugeren selv, så inden for familien eller nærmiljøet.
Ved industrialisering ændres disse relationer mellem det menneskelige samfund og naturgrundlaget. Det giver sig udtryk ved at man over en bred front udnytter naturgrundlaget og andre produktionsfaktorer på nye og ofte mere intensive måder, med store produktivitetsstigninger som følge.
Drivkraften ved industrialisering er de store produktivitetsstigninger man kan skabe ved effektivisering af produktionen. Denne proces giver billigere produkter, hvilket er en fordel for både producent og forbruger. Forbrugeren bliver beriget med et produkt han ellers ikke havde mulighed for at købe, og producenten opnår et mersalg. Samlet set er samfundet dermed blevet rigere.
Industrialisering giver på den ene side nye beskæftigelsesmuligheder i byerne, mens beskæftigelsesmulighederne i landområderne forsvinder. Denne del af udviklingen er med til at øge migration fra land til by og kan ydermere betyde øget udvandring. Dette var f.eks. tilfældet under den industrielle revolution, hvor udvandringen først og fremmest skete til Nordamerika.
Det er gratis at oprette en konto