Blodtypebestemmelse rapport

Formål: Formålet med dette forsøg, er at finde sin blodtype, samt hvorfor det er vigtigt at kende sin blodtype.

Teori: Blodtypen bliver afgjort af hvilke antigener, blodet har på overfladen af de røde blodlegemer. Antigener er molekyler, som består af proteiner og kulhydrater, og er knyttet til alle cellers membraner. Hos mennesker findes der mere end 600 forskellige antigener på de røde blodlegemers overflade. Ved hjælp af antigener kan man inddele blodet i de 33 forskellige blodtyper, der findes. AB0-systemet Der findes to blodtypesystemer; AB0-systemet og rhesus-blodtypesystemet. AB0-systemet blev opfundet i 1901, og gjorde det muligt at inddele alle mennesker efter deres blodtype, de blodtyper som vi kender i dag: A, B, AB og 0. Antigener fra AB0 blodtypesystemet findes på alle celler i kroppen. Systemet kendetegnes ved to AB0 antigener, som kaldes for A og B antigen. Type 0 har hverken A eller B antigener, hvorimod type AB har begge. Disse antigener er arvelige og bestemmes af generne A, B og 0. Genet A danner A antigener, B danner B antigener mens genet 0 ikke danner nogle antigener. Man arver to AB0 gener fra sine forældre. Rhesus-systemet Rhesus-blodtypesystemet blev opdaget omkring 2.verdenskrig, og betragtes som det næstvigtigste blodtypesystem. I modsætning til AB0 systemet, så findes Rhesus systemet antigener kun på overfladen af de røde blodlegemer. I alt er der omkring 50 forskellige Rhesus antigener, men der er kun fem der har betydning hvis man skal give blodtransfusion. Det vigtigste antigen her er D antigenet. Når man skal bestemme Rhesus-typer, tager man derfor kun hensyn til dette antigen. Hvis man har D antigenet, så er man Rhesus positiv (RhD pos) og hvis man ikke har det, så er man Rhesus negativ (RhD neg). En Rhesus positiv person har D-molekylet. En Rhesus negativ person har ikke D-molekylet. Hvis man ikke har D-molekylet, danner man kun antistoffer mod D-blodtypen, hvis man udsættes for røde blodlegemer med D molekylet på celleoverfladen ved transfusion. Danmark er befolkningen ca. 85 % RhD positiv og ca. 15 % RhD negative. Blodtransfusion Hvis man skal have en blodtransfusion, er det vigtigt, at man får altid blod der passer til ens blodtype. Man kan give: 0 blod til alle AB0 typer, da der ikke er nogle antigener i. A blod til type A og AB. B blod til type B og AB. Hvis man får blod fra en person med en anden blodtype, kan ens immunforsvar danne antistoffer mod det fremmede blod. Man danner antistoffer mod de antigener som kroppen ikke selv har. De antistoffer som kroppen danner, vil ødelægge det fremmede blod. Antigener og antistoffer reagerer