Efter at have vandret hvileløst rundt på stationen i 1 time, beslutter Edel sig for at blaffe hjem. Hun går ud til den lille landevej der ligger tæt ved stationen. Usikkert og en smule bange begynder hun at gå ned af den mørklagte vej. Der er nu gået 3 kvarter og stadig, ingen biler i syne. Lugten af våd asfalt blander sig med stanken. Fra en nærliggende gylletank. Edel bliver betaget af en kæmpe stor bavnehøj, og glemmer helt at holde øje med vejen. Lyden af en gammel rusten bil farer som et lyn gennem Edels hoved, og hun flyver ned mod vejen. Hun hiver ned i toppen og gir et lille svaj i lænden, i håb om at det er en mandlig bilist. Og ganske rigtig en mand midt i 40’erne holder ind til siden, hans buskede øjenbryn dækker næsten for udsynet, dog slikker han sig en smule om munden og åbner døren.
Edel synes godt nok at det er en lille og en smule ucharmerende bil, og står og overvejer om det nu er klogt at følge med, men sætter sig til sidst ind. Hun takker chaufføren mange gange og beder om at blive sat af så tæt på byen som muligt. Manden rynker lidt på panden og grynter en smule, hvorefter han så nikker godkendende til Edel.
Det er gratis at oprette en konto