Atomets opbygning, kernekræfter og radioaktivitet

Alle atomkerner består af protoner og neutroner. Der er forskellige krafter i atomkernen:

Coulomb-kraften: en frastødningskraft mellem protonerne i atomkernen. Den aftager med afstanden.

Kernekraften: Tiltrækningskraft, som virker mellem proton – proton, neutron – proton og neutron – neutron. Altså alle kernepartikler. Den virker kun ved korte afstande.

Tyngdekraften: uden betydning i kernen.

Neutroner

Neutronerne gør at der kommer mere afstand mellem protonerne. Altså virker de som en slags neutralisator for krafterne i atomkernen. De er ikke ladede, og har en vægt på ca. 1 u. Neutronerne bestemmer stoffets radioaktive egenskaber

Protoner

Protonerne er positivt ladede. De vejer ca. 1 u. Et stofs nummer i det periodiske system svarer til antal protoner i kernen. Protonerne bestemmer stoffets kemiske egenskaber.

Elektroner

Elektronerne er negativt ladede og vejer ca. 1/1831 u.

Unit/u

Units er en måleenhed man bruger i forbindelse med partiklerne i kernen. En unit er en tolvtedel af et kulstof-atoms masse. Hydrogen vejer 1 u, fordi den kun har en proton i kernen. Man tæller som regel ikke elektroner med, når man taler om atomers vægt, for de vejer simpelthen for lidt.

Isotoper

To grundstoffer med samme antal protoner, men forskelligt antal neutroner (og dermed en anden vægt) kaldes isotoper. Det er jo samme grundstof, men alligevel forskellige.