Et atom består af neutroner, protoner og elektroner. Der er altid lige mange elektroner og protoner i et atom. Antallet af neutroner bestemmer, hvilken isotop det er af atomet. Der kan findes mange forskellige isotoper af det samme atom, og nogle af isotoperne kan være radioaktive selvom atomet oprindeligt ikke var det. F.eks. er nikkel-58 ikke radioaktiv hvorimod nikkel-59 er.
Den kernefysiske skrivemåde angiver antallet af kernepartikler og antallet af protoner. På den måde kan man også udregne, hvor mange neutroner der er i isotopen ved at trække protontallet fra kernetallet. I dette tilfælde med kulstof har atomet 6 protoner, 6 neutroner og derfor 12 kernepartikler.
Til venstre er der en model af den mest almindelige heliumisotop, helium-4. Den hedder sådan, fordi den har 4 kernepartikler, hvor heliumisotopen helium-3 kun har 1 neutron og dermed 3 kernepartikler. For hver helium-3 isotop findes der en million helium-4 isotoper.
En kernepartikel har en masse på 1 unit, hvor en elektron kun har en masse på 0,000549 unit, hvilket er så lidt, at man ikke kan mærke det på atomets masse. Derfor kan man oftest ud fra massen regne ud, hvor mange kernepartikler der er i de enkelte atomer. F.eks. står der i det periodiske system at beryllium har en masse på 9,0 og er atom nummer 4. På den måde kan man regne ud, at den mest normale isotop af beryllium har 4 protoner og 5 neutroner – i alt 9 kernepartikler. Men f.eks. kobber har en massefylde på 63,5, og er atom nummer 29 i det periodiske system. Den oplyste masse er et gennemsnit af de forskellige isotoper i forhold til, hvor hyppige de er. Så selvom kobber-63 er den mest almindelige, findes der nok kobber-64 og kobber-65 til at trække den gennemsnitlige massefylde op.
Det er gratis at oprette en konto