Analyse og fortolkning af ”Udenfor” af Svend Åge Madsen 10.12.09
[NAVN A]
2nde 3
Novellen ”Udenfor” af Svend Åge Madsen fra 1990 introducerer en jeg-person og sine kammerater, som gennem hele fortællingen belurer familien Kurtsens dagligdagsliv gennem vinduet ind til deres stue. Familien virker i sig selv som den stereotypiske gamle arbejderklasses familie og består af en Hr. og Fr. Kurtsen, datteren Anne Grethe og hendes storebror Niels Henning. De er øjensynligt fattige, fordi familien beskrives som at ”sidde småt i det”. Navnene og mangel på TV, computer eller andre moderne teknologiske instrumenter peger hen mod, at novellen højst sandsynligvis udspiller sig i 1950’erne.
Selvom familiens daglige gøremål ikke er specielt udover det sædvanlige, og fortælleren endda tilstår: ”Det var ikke fordi vi så noget afslørende”, samles flere og flere børn alligevel udenfor vinduet for at smugkigge ind i familiens privatliv, mens de drikker aftenkaffe eller datteren læser lektier. Handlinger, som ikke er meget mere ekstraordinære end dem, de ville kunne se, hvis de beskuede deres egne hjemme. Alligevel bliver de hængende udenfor vinduet, drevet af kedsommeligheden: ”men når man kedede sig, smuttede man op på stakittet”.
Måske kan risikoen for at blive taget i at lure også spille en finger med i deres vindueskiggeri. Jeg’et siger det ikke direkte i novellen, men når Niels Henning dukker op og kræver penge for at give dem lov til at blive ved med at glo på familien, mister drengene interessen: ”Alligevel – eller måske derfor? – var de fleste af os ved at miste interessen”. Det er som om, at nu hvor et af familiemedlemmerne kender til deres hemmelighed, har den mistet noget af sin fare, sine risici og derfor af sin appel til drengene.
Det er gratis at oprette en konto