Allerede i novellens titel ”Udenfor” introduceres vi for et af de centrale temaer i historien. Tingene bliver vendt på hovedet, og det bliver et tvivlsspørgsmål, hvem der er udenfor, og hvem der er indenfor – og henholdsvis udenfor og indenfor hvad? Man kan sige, at der stilles to verdener op kontra hinanden, som i historiens forløb kommer til at få berøring med hinanden og afslutningsvist få fatale konsekvenser.
Svend Åge Madsen skriver ligesom sin samtids fremtrædende forfattere om fremmedgørelse og psykologiens afdækning af sjælelivet, men bruger dog i højere grad end andre forfattere humor og hverdagssituationer til at formidle sit budskab.
Der bliver implicit beskrevet, hvor historien finder sted. Da Silkeborgvej og AGF står omtalt, må man formode, at historien finder sted i Århus. Da AGF vandt mesterskabet i perioden 1955-1960, og der fandtes femører i tidsperioden, må man formode, at historien finder sted der. Svend Åge Madsen skriver også generelt kun historier, hvor miljøernes beliggenhed er i Århus.
Denne tidsperiode ligger i den modernistiske tid, hvor det er normalt, at gud er faldet bort som sidste forklaringsinstans, og dermed skal litteraturen ikke længere gengive dette harmoniske verdensbillede.
Novellens komposition består af et fremadskridende handlingsforløb. Det bliver bygget op fra et neutralt og stillestående udgangspunkt til et handlingsklimaks, hvorefter historien rundes af som en form for teatershow, hvor forhænget trækkes for.
Det er gratis at oprette en konto