Boganmeldelse af 'Fristende pakker'

Forfatter: Christian EngkildeBogens navn: Fristende pakker Sider: 176 siderISBN: 9788799017041Forlag: LiseLund Udkommet: 2005

Referat:

Det hele starter med at Arne sidder i toget og kigger ud på perronen, mens toget langsomt standser. En pige med lyst hår og store bryster i en nedringet T-shirt gik forbi med to sportasker og en rygsæk, Arne troede at pigen var på vej på ferie, ligesom ham selv. Han satte sig bedre til rette i sædet og smilede ved tanke om de at næste to uger hvor han skulle tilbringe tiden med sin kæreste Sofie, som han ikke har set i de sidste 5 dage. I det samme gik en kupédøre op, og den lyshårede pige trådte ind, de gav hinanden et par blik, og Arne overgloede hendes bryster i et stykke tid. Toget standsede, og døren bragede op. Pigen forsøgte at få alle sine tasker ud af døren på en gang, uden voldsomt held. Arne skulle lige til at hjælpe pigen, da hans farfar tog en hånd om hver taske og løftede dem ud af perronen. Hans farfar var en lille, rank mand i 80’erne. Mens pigen smuttede kiggede Arne og hans farfar, og kigger efter hende. Arnes farfar var Arnes bedsteven, Arne kunne spørge om alt og snakke om alt med sin farfar. Arnes farfar var en kvindernes ven på en måde, og Arne har altid elsket ham. Den lille mand havde kræfter som en elefant og charme som en kattekilling. Efter en lille gåtur, trådte de ind i plejehjemmet. Den første, de mødte, var en ung pige, som måtte være ansat. Arne havde ikke set hende før. Mens farfaren gik ind i spisestuen, tog Arne hans farfars jakke og lagde den op på hans værelse. Arne gik ned i opholdsrummet og sagde farvel til hans farfar, Til Arnes overraskelse dyttede en bil ude foran huset præcis klokken et. Det var ikke dyttet han var overraskede over, men at den præcision Lasse kom med. Arne havde kendt Lasse de meste af sit liv, og mens Arne bekymrede sig om andres mening, havde Lasse altid synes at være ligeglad med. De havde været Lasses opgave at skaffe et køretøj til turen, de var ikke mere end en måned Lasse og Arne havde fået sit kørekort. Da de kørte over til Sofie som de skulle samle op, åbnede Sofies mor døren. Arne gik op på Sofies værelse for at hente hende. Da han trådte ind i Sofies værelse, var hun ved at lukke låget på en enorm kuffert. Også lige da Arne skulle give Sofie et kys som han havde drømt om i lang tid, kom Sofies mor ind og sagde at de skulle skynde sig, så Arne gav Sofie kun et kærligt håndtryk, så tog Arne alle Sofies ting og bærret dem ind i bilen. Da de havde lagt Sofies mor bag dem gav Arne Sofie et kys. Arne forslog at de bare skulle tage til Holland bare dem tre, men Lasse sagde at hans ting ligger der hjemme, og at hans kusine og Marco vil blive en smule sure, hvis de ikke tog dem med. Frans Dragmann er en pusher som har lagt en pakke i Sofies taske, som hun skal tage med til Spanien. Sofie tror bare at det er en gave til hendes værtfamilie i Spanien. Frans ringede til Sofies mor, og spurte om næsten hele deres rejse plan, som Sofies mor fortalte ham, fordi at han sagde at hans navn var Michael Bøgeblad fra Dansk International Sprogskole, efter ti minutters til lagde Frans røret på. Arne, Lasse og Sofie kørte hjem til Lasse for at hente hans ting, og for at hente Lasses kusine og hendes kæreste Marco. Efter de hilste på Lasses far så de en ung fyr ved trappen til indgangen af huset. Han blev bare siddende som om at det var ham der ejede huset, og tog et sug af hans cigaret. Lasse sagde ’’ Hej Marco, har min far ikke sat dig i gang med noget’’. ’’næ ’’ svarede Marco fuldstændig ligeglad. Arne synes med de samme, at det var en underlig attitude, Marco lagde for dagen. Så abryd Sofie stilheden og spurte Marco hvem hans kæreste var og hvor hun er henne, Marco svarede at det var Line og at hun er på terrassen. Mens Lasse, Sofie og Marco pakkede tingene i bilen bad de Arne om at hente Line og noget rulle tape. Da han så fandt Line kunne han genkende et eller andet ved hende. Han rømmede nærmere og sagde Line, hun at vendte sit hoved fra solen, og imod Arne. Så genkendte Arne hende, det var pigen i toget som han overgloede. Mens de kørte, samlede de en blaffer ved navn Britt. Britt var ikke som alle de andre, hun var iført i lilla bukser med store røde blomster påsyet og et løsthængende gult snørebånd og en brun skjorte. Britt introducerede sig selv, og efter hende introducerede de andre sig. Så var de nået til Pension Inga som er ejet af en gammel dame, som Arnes farfar fortalt Arne om. Da de ankommer begynder Frau Inga og skælde dem ud på hollandsk pga. de kommer for sent. Inga kunne snakke tysk, men det var ikke noget stort problem for Arne. Inga sagde at hun kun have 3 værelser tilbage, så Marco og Line sov sammen, Arne og Sofie sov sammen og Lasse og Britt sov sammen. Turen fra Danmark til Holland har været en prøvelse for dem alle. Arne har været mærkelig hele dagen, men han havde en god grund, fordi at han vi lave noget uforglemmeligt for Sofie, noget meget romantisk som Arne vil være stolt over i lang tid. Sofie kommer ind af døren til deres værelse, og hun ser mange stearinlys og gardinerne er trukket romantisk for. Arne tog Sofie og kastede hende på sengen, og begyndte og flå tøjet af hende som en sulten hund der skal til at spise en stor bøf. Da han lige skulle give hende et kys bankede det på døren. Det var Lasse som spurte om de snart kom ud, fordi at der er hotelværelsefest hos Line og Marco. Det var en fredag aften hvor Line, Marco, Lasse og Arne gik i byen, uden Sofie fordi hun hellere ville sove. Mens de var ude i byen købte Marco noget hash, og Line var rimelig sur og han ikke hørte efter hende. Efter det dansede Marco med to piger de havde mødt som hed Beatrice og Hanna, og Line og Arne dansede sammen. Efter et stykke tid skred Line også bagefter Marco. Da Arne var på vej hjem, kom der en stor fyr slog Arne ned. Da Arnes hjerne fungerede tog han hjem. Men han kunne ikke komme ind, fordi at hans nøgle ligger i hans jakke som Line havde lånt. Men så, så han et lille vindue som han prøvede at komme ind i. Line bliver sur på Arne fordi at han ikke havde lyst til at elske med hende, så derfor fortalte hun alle mulige løgne, om Arne og om hvor pervers Arne var til Sofie. Så Sofie tog til sin sprogskole uden og sige farvel til Arne, men hun lagde en brev til ham, som Line skulle give ham, men gav den først da Arne begyndte og græde, men det var ikke fordi at Sofie forlod ham, det var fordi at han farfar var død. Så han skulle hjem til begravelse. Men før hun skulle til at give Arne brevet kom Frans og tog det, for at finde Sofie og få pakken fra hende. Men der var bare et problem, pakken lå stadigvæk i bilen, og det vidste næsten ingen. Så Frans og Sofie ventede på at Arne og Line kom med pakken, så de alle kunne gå. I pakken var der mange stoffer, som var til en stor narkohandler, og hvis Frans ikke kom med pakken, ville narkohandlers bodyguards dræbe ham. Så da Arne og Line kom ind i baren med pakken, stormede politiet bygningen. Det sidste Arne kunne huske var at han lå ned på gulvet og at han prøvede at finde Line eller Sofie. Da Arne vågnede var han på politistationen, og Arne troede at han ville komme i fængsel, fordi at det var ham der holdte pakke da politiet stormede bygningen. Men til sidst blev han løsladt og han gik hen til alle de andre og så tog Arne hjem og de andre tog med.